Hvorfor adskiller Tyskland ' s engelske navn sig fra dets tyske navn?

Tyskland forenede sig ikke officielt som enestående land, før 1871 . Før det var der en række forskellige regioner som Bayern, Preussen, Hanselunden, Sachsen osv. Der var også lang tid, hvor denne region var en del af det hellige romerske imperium. Før dette blev de mennesker, der til sidst blev Tyskland, grupperet i forskellige stammer.

På grund af manglen på et samlet navn eller land, endte tyskerne med at blive navngivet forskellige ting i forskellige regioner.

Her er en liste over navnene på tyskere / tyskland, grupperet efter deres oprindelse . Sammenfattende:

1. Fra det gamle højtyske diutisc der betyder “af folket” (f.eks. Deutschland ).
2. Fra latin Germania , der sandsynligvis betyder “nabo” (f.eks. Tyskland ).
3. Fra navnet på Alemanni-stammen (f.eks. Allemagne ).
4. Fra navnet på den saksiske stamme (f.eks. Saksa ).
5. Fra det protoslaviske ord němьcь , der betyder “udlænding”, bogstaveligt talt “ude af stand til at tale” (f.eks. Německo ).
6. Fra det germanske ord Volk , der betyder “folkemusik” eller ” mennesker “(f.eks. Vokietija ).

Kommentarer

• Bemærk, at det latinske tyskland, hvorfra Tyskland er afledt havde sandsynligvis sin oprindelse i sidste ende som et keltisk lån. (For eksempel hvordan gallerne ville henvise til tyskerne / ikke-keltiske stammer.) Også Tyskland eksisterede bestemt som et koncept (hvis ikke et land) før det 19. århundrede – kongen af Tyskland var en titel, som det hellige romerske imperium (også kaldet det tyske imperium) havde.
• @Noldorin: Jeg ville ikke ‘ ikke antyde, at der ikke var nogen forbindelse mellem nogen af underdelene i nutidens Tyskland, men forbindelserne var meget løsere, og det var ‘ ikke virkelig et officielt land indtil 1871-foreningen. Jeg tror stadig, at det, jeg beskriver, er en vigtig bidragyder til antallet af helt forskellige navne for Tyskland.
• @Noldorin: Interessant, jeg havde ingen idé om, at ” Germania ” kom fra keltisk. Jeg formoder, at kelterne mødte tyskerne, før romerne gjorde det, idet de havde spredt sig over hele Europa meget tidligere.
• @Kosmonaut: Din teori har fortjeneste. En ældre, enkelt stat får mere sandsynligt et stabilt navn. Jeg formoder, at det samme kunne siges om det decentraliserede Holland / lave lande / Holland / hollænderne. Med hensyn til Spanien kan man antage, at 500 års enhed var nok. Men hvad med Italien? Kunne det være, at det antikke minde om det romerske Italien – sidste gang det nogensinde var en enhed – var nok til at give det et navn, der var meget mere stabilt end det tyske? Det er noget tvivlsomt, selvom det ikke er umuligt.
• Og ja, Italien havde haft et konstant navn gennem historien takket være det romerske hegemoni over Europa i antikken (selv over dele af Germania og Scythia gjorde det ikke erobre). Navnet ” Italia ” har ægte gammel oprindelse (” land for tyreguden ” hvis min hukommelse tjener mig) – var det uden tvivl det 2. land i Europa. Faktisk spredte romerne endda deres eget navn til Grækenland (Graecia) til fordel for Hellas.

Wikipedia har en enorm artikel om emnet.De to passager, der er mest relateret til dit spørgsmål, er:

Navnet Deutschland og de andre lignende lydende navne ovenfor er afledt af den gamle højtyske diutisc eller lignende varianter fra proto-germansk * Þeudiskaz, som oprindeligt betød ” af folket “. Dette kommer igen fra et germansk ord, der betyder ” folk ” (fører til gammelt højtysk diot , Middle Højtysk diæt ), og blev brugt til at skelne mellem talere af germanske sprog og dem, der talte keltiske eller romanske sprog. Disse ord kommer fra * teuta, det proto-indo-europæiske ord for ” mennesker ” (litauisk tauto , Oldirsk tuath , gammel engelsk þeod ).

Og:

Navnet Tyskland og de andre lignende lydende navne ovenfor stammer fra det latinske Germania fra det 3. århundrede BC, et ord af usikker oprindelse. Navnet ser ud til at være et gallisk udtryk, og der er intet bevis for, at det nogensinde blev brugt af de germanske stammer selv. Julius Caesar var den første til at bruge Germanus skriftligt, da han beskrev stammer i det nordøstlige Gallien i hans Commentarii de Bello Gallico ; han registrerer, at fire nordlige belgiske stammer, nemlig Condrusi, Eburones, Caeraesi og Paemani, kollektivt var kendt som Germani. I 98 skrev Tacitus Germania (den latinske titel var faktisk: De Origine et situ Germanorum ), et etnografisk værk om de forskellige sæt germanske stammer uden for det romerske imperium. I modsætning til Caesar hævder Tacitus, at navnet Germani først blev anvendt på Tungri-stammen.

Det skal bemærkes, at engelsk ikke har ordet hollandsk , der kommer fra samme kilde som Deutsch . Det er bare, at det i dag henviser til, ja, hollandsk snarere end tysk. Se Etymonline for yderligere detaljer:

Hollandsk sene 14c., brugt først af tyskere generelt, efter c.1600 af hollændere, fra M.Du. duutsch , fra OHG duit-isc svarende til OE þeodisc ” tilhørende folket, ” brugt især af det germanske folks almindelige sprog fra þeod ” mennesker, race, nation, ” fra P.Gmc. * theudo ” populær, national ” (se teutonic ), fra PIE-base * teuta- ” mennesker ” (jf. O.Ir. tuoth ” mennesker, ” O.Lith. tauta ” mennesker, ” O.Prus. tauto land, ” Oscan touto ” community “).

Som sprognavn, først registreret som L. theodice , 786 CE i korrespondance mellem Charlemagnes domstol og paven med henvisning til en synodisk konference i Mercia; således refererer det til gammel engelsk. Første henvisning til det tyske sprog (i modsætning til et germansk) er to år senere. Sansen blev udvidet fra sproget til de mennesker, der talte det (på tysk var Diutisklant, forfader til Deutschland, brugt af 13c.).

Sans indsnævret til ” i Holland ” i 17c., efter at de blev en forenet, uafhængig stat og i fokus for engelsk opmærksomhed og rivalisering. I Holland bruges duitsch af befolkningen i Tyskland. ME-sansen overlever i Pennsylvania Dutch, der immigrerede fra Rheinland og Schweiz.

Kommentarer

• Gode tilbud. Bemærk, at ” Duitsch ” er skrevet med store bogstaver, og at dens moderne stavemåde er ” Duits “, selvom den gamle form stadig lejlighedsvis bruges af nogle.

Jeg sikkerhedskopierede. Hvorfor skulle du tro, at navnet ville være det samme? Disse er forskellige sprog. Navnene på tal, på træer, på farver osv. adskiller sig efter sprog. Så det er ikke overraskende, at navnene på lande er forskellige.

Kommentarer

• Ukorrekte navneord, helt sikkert. Men rigtige navne er normalt ret stabile.Hvis du rejste til Tyskland, forventer du, at de oversætter ” Rob ” til deres modersmål og kalder dig ” Rauben “? 🙂
• Der oversættes mange rigtige navne på mennesker. Christopher Columbus er et godt eksempel.
• Men det oversættes normalt til noget, der tydeligvis ligner ” Christophe Colomb ” eller ” Crist ó bal Col ó n ” eller ” Kristophara Kolambasa “.
• @Dan: Der ‘ er en vis ironi, når du kalder det originale navn en oversættelse og antager en af oversættelserne i originalen.
• Vilkår (der beskriver hvad som helst) er ‘ t ændrede sig meget og justerede bare til et andet sprog i processen med at assimilere dem . Hvis de andre mennesker, der taler dette andet sprog, allerede har et udtryk for noget, har de ikke behov for at assimilere det fremmede. Tyskland ligger midt i mange andre relevante lande og deres sprog. De dusin mennesker der omgav Tyskland udviklede deres egne navne til tyskerne fra deres synspunkt. Irland, som et modeksempel, havde ikke så mange forskellige synspunkter på det, og dermed ikke så mange forskellige navne at lide.