Brug af den fremtidige konjunktiv

Jeg virkelig vil ikke kalde det en fremtidig konjunktiv. Det er blot en perifrastisk konstruktion, der understreger de uregelmæssige var , så dens kontrafaktualitet kommer stærkere igennem. Det er faktisk en tidligere konjunktiv form. Vidne:

1. Hvis jeg var dig, ville jeg ikke gøre det.
2. Hvis jeg havde en bold, ville jeg smide den til din hund.
3. Hvis jeg spiste sådan, ville jeg dø.
4. Hvis jeg spiste sådan, ville jeg dø.

Som du ser, er der ingen forskel mellem de sidste to poster. Derfor er der slet ikke nogen fremtidig konjunktiv her.

Sammenlign dette med sprog, som gør har en fremtidig konjunktiv:

• Por donde fueres, haz lo que vieres. Spansk for “Hvor end du går, gør som du ser.” (Når i Rom …)
• Aunque él me quitare la vida, en él confiaré. Spansk til Job 3: 3, “Skønt han skulle tage mit liv i ham skal jeg stole på. ”
• Não entraremos se falarmos assim. Portugisisk for” Vi kommer ikke ind, hvis vi taler sådan. ”
• Se eu estiver cansado não vou ao cinema. Portugisisk for “Hvis jeg er træt, går jeg ikke i biografen.”
• Logo que eles chegarem, nós começaremos a comer. Portugisisk for “Vi begynder at spise, så snart de kommer her.”
• Quando chegares, liga para o escritório. Portugisisk for “Når du ankommer , ring til kontoret. ”

Forresten, den angiveligt fremtidige konjunktivsag fra engelsk ville simpelthen være dette på spansk:

• Si comiese así, me moriría. Spansk for “Hvis jeg spiste sådan, ville jeg dø.”

Den første klausul er tidligere konjunktiv, og den anden er betinget .

Jeg har aldrig før hørt engelsk beskrevet som en eller anden måde at have en fremtidig konjunktiv: ville det være sådan! Jeg hævder, at den bestemte Wikipedia-side simpelthen har gjort det forkert.

Kommentarer

• Bemærk: Spansk har ikke længere en tydelig fremtidig konjunktiv: den bruger nu den nuværende konjunktiv for fremtiden. Og ” comiese ” er ufuldkommen konjunktiv for at skelne fra de andre tidligere konjunktiver.
• Faktisk kaldes denne “konjunktiv” normalt “irrealis” for at skelne fra “reel” konjunktiv, som i “Vi insisterer på, at han skal være til tiden”
• Denne har har også forvirret mig. Wikipedia er det eneste sted, jeg kan finde, der henviser til ‘ var at ‘ som en fremtidig konjunktiv. Og hvad kalder vi den tidligere version – ‘ skulle have gjort ‘ – ‘ Hvis han havde vundet valget, ville resultatet have været katastrofalt. ‘

“Hvis jeg skulle eje en ordbog, ville jeg vide, hvordan jeg stavede”
“I morgen vil jeg være ejer af en ny ordbog og være meget glad”

Kommentarer

• Det ‘ er svært at sætte fingeren på hvorfor, men Hvis jeg skulle eje en ordbog … generer mig lidt, mens tchrist ‘ s Hvis jeg skulle spise sådan … synes bøde. Jeg kan kun få den første til at fungere for mig ved at forestille mig det som et irriteret eller jokulært svar på ” Slå det op i ordbogen! ” efter at have bedt om en stavning, sandsynligvis med overdrevet stress på var . Den anden virker fin uden nogen særlig opsigelse (eller kontekst ud over det faktum, at nogen ” spiser sådan ” for at blive henvist til overhovedet).
• At ‘ sandsynligvis er fordi det er mere almindeligt at sætte det som Hvis jeg ejede en ordbog … . Jeg skulle sandsynligvis have valgt et bedre eksempel der. Måske Hvis jeg var en fugl, kunne jeg flyve ?
• Nå, det er sandsynligvis mere mere almindeligt at sige Hvis jeg ejede … og Hvis jeg spiste … . Det, jeg ‘ er uklar om, er – hvorfor Hvis jeg skulle eje … får mig til at føle mig lidt urolig, mens Hvis jeg skulle spise … virker helt naturligt? Er der virkelig noget der foregår der, eller er det bare mig?
• Det ‘ er ret almindeligt for forkert stavning og grammatik til at lyde behageligt eller korrekt stavning og grammer til at lyde ubehageligt, simpelthen på grund af almindelig brug. Det er jo sådan, hvordan sprog ændrer sig over tid. Folk begynder at bruge det på forskellige måder, indtil det til sidst bliver den accepterede måde at sige (og skrive) det på. Skriftligt sprog vil altid spore bag talte sprog.
• Hvis ja, måske er det, du hører, som du ikke kan lide, brugen af hvis jeg skulle med stative verbs .

Typen af konstruktion kaldet “fremtidig konjunktiv” tilhører den mere generelle konstruktionstype med modal betydning

[be] + (infinitiv verb sætning)

som bruges til at indikere en fremtidig handling, der menes at være iminent og sandsynlig, og som især bruges til at udtrykke forpligtelse, f.eks.

Du skal med det samme.

Lad os kalde det potentielle konstruktion. Når verbet [være] vises i dets preterite-form, er der to hovedfortolkninger. Det første er at angive en referencetid i fortiden, som i

Thomas skulle af sted den 3. : 30 tog.

Hvilket betyder, at det på et eller andet tidspunkt i fortiden blev anset for sandsynligt, at Thomas ville tage afsted med toget 3:30 (uanset hvad der muligvis er sket). Preteritformen er dog ikke begrænset til at indikere fortid. I stedet kan preteritformer have en modal betydning, der bruges til at henvise til overvejede eller kontrafaktiske handlinger, fx

Hvis Thomas skulle rejse den 3.: 30 træner i morgen, jeg vil fortryde, at jeg savner chancen for at spise middag med ham.

Verbet [be] er unikt på engelsk, fordi det har en alternativ form (undertiden kaldet irrealis ) med lignende funktion som modal preterite. Den følgende sætning har samme betydning som den forrige:

Hvis Thomas skulle rejse i 3:30-toget i morgen, vil jeg fortryde, at jeg savnede chancen for at spis middag med ham.

I det tilfælde, hvor irrealis-formen af [be] bruges i den potentielle konstruktion, henviser du til en potentiel betydning kombineret med en kontrafaktisk betydning. Kontrafaktiske betydninger involverer ofte fremtidige handlinger, men ikke altid, så jeg tror, det ville være mere hensigtsmæssigt at kalde denne konstruktion nærliggende irrealis eller noget i retning af denne retning.

Men overvej disse eksempler:

1. Hvis jeg går til koncerten, Jeg vil nyde det.
2. Hvis jeg går på koncerten, kan jeg godt lide det.
3. Hvis jeg går på koncerten, ville jeg nyde det.
4. Hvis jeg gik [“skulle gå”] til koncerten, vil jeg nyde det.
5. Hvis jeg gik [“skulle gå”] til koncerten, kunne jeg godt lide det.
6. Hvis jeg gik [“skulle gå”] til koncerten, ville jeg nyde det.

1, 2, 5 og 6 er korrekte konstruktioner; 3 og 4 er forkerte. Jeg vil beskrive 1 og 2 som i vejledende, 5 og 6 som fremtidige subjektiver. 2 udtrykker konditionalitet og usikkerhed og overlapper i betydning med 5, men efter min mening udtrykkes usikkerhed i den betingede klausul på en måde, som den ikke er i 2. Og i det mindste korrektheden af brugen af formen ” gik “i, hvad der klart er, at en erklæring om fremtiden bedst kan retfærdiggøres ved at anerkende den som en anden form, selvom formene er homonyme.

Måske overvejer jeg det, men jeg tror på fremtiden konjunktiv på engelsk har stadig en (knap) synlig funktion.

Kommentarer

• Der er ingen fremtidig konjunktiv, ikke nu og ikke nogensinde. Der er fortid konjunktiv og nuværende konjunktiv, og det er det. Du kan følge formularerne og bruger tilbage til oldengelsk: vi har aldrig nogensinde haft en fremtidig konjunktiv.
• @tchrist: Jeg er enig med dig, men Alexander Gil gjorde ikke ‘ t.I sin Logonomia Anglica af 1616 (en af de første engelske grammatikker) lister han højtideligt paradigmet for ” fremtidig konjunktiv “, der går “, så jeg kan være i det følgende “; ” for at du kan være herefter ” osv.,