Er det forkert at sige ' Giv mig det '?

“Giv mig det” lyder meget underligt på standard engelsk, men også “give det mig”. Hvis du vil være på den sikre side, vil jeg gå med “Giv det til mig”.

Der er dog dialekter hvor “give mig det” og “give det mig “er acceptabelt eller endda foretrukket, se f.eks denne BBC-artikel :

Lancashire er et rigt område, hvor man kan studere accent, dialekt og grammatik som Willem [Hollman, en ekspert inden for lingvistik og en lektor ved Lancaster University,] forklarer: “Hvis jeg sagde, leg med min pen på en meget irriterende måde, og du skulle tage pennen væk fra mig, jeg kan fortælle dig, “Hej, det er min pen, giv det mig!” men der er også højttalere, der ikke vil sige “Giv det til mig!” men hvem vil sige “Giv mig det!” og så er der også talere, der vil sige “Giv det mig!” Denne sidste ordre “Giv det mig!” er ikke særlig almindelig i Storbritannien generelt, men hvad vi finder i Lancashire er, at det faktisk er det foretrukne mønster. ”

Jeg fandt også dette interessante citat på Google Bøger i en bog med titlen ” Skotsk-sprogets Edinburgh-historie “:

[…] der er en vis indikation af, hvad der muligvis er sket med serialiseringen af indirekte og direkte genstande i løbet af den moderne skotsperiode i Cheshire et al. (1993: 74). De påpeger, at på engelsk er “ give me it en nyere konstruktion end give det mig , som igen er en nyere konstruktion end give det til mig hvor præpositionsgruppen til mig afspejler funktionen af den gamle engelske dative sag “. De rapporterer, at Hughes og Trudgill (1987) giver ordren giv mig den som den normalt citerer d i beskrivelser af nutidens standard engelsk, men de angiver også, at den omvendte rækkefølge er almindelig blandt uddannede højttalere i det nordlige England og også er acceptabel for mange syd engelsktalende. Dette vil antyde, at […] ordren […] give me it gradvist overtager fra give it me og de endnu ældre give det til mig . Der er ikke angivet nogen datoer her for introduktionen af den nyere ordrækkefølge i England, men det ser ud til, at Beattie og hans stipendiater protesterede mod give mig det fordi det var en innovation snarere end, eller såvel som, fordi det var en skotskhed.

Kommentarer

• Jeg siger bestemt ” giv mig det ” uden problemer overhovedet. Det lyder ikke ‘ på nogen måde sofistikeret, men det er helt naturligt.
• Sjovt … Jeg don ‘ t siger ” giv mig det ” (jeg foretrækker ” giver mig det ” eller ” giv det til mig “) men jeg siger ” giv det her “.
• Giv det mig er utvetydigt forkert. Et indirekte objekt på engelsk skal gå foran det direkte objekt, medmindre du tilføjer til .
• @Joe, virkelig? Hvor er du fra? Jeg ‘ er ret sikker på, at jeg ‘ aldrig har hørt en indfødt taler bevidst sige noget som give det mig i hele mit liv.
• @JSBangs: det ‘ bruges også et antal gange i Shakespeare (i overensstemmelse med at det er den ældre form, som nævnt i citat i RegDwight ‘ s svar om skotsk): ” Jeg beder dig, giv det mig ” (Midsommer Night ‘ s Drøm); ” En god hilsen, giv det mig. ” (Othello); ” Jeg var sikker på, at dit herredømme ikke gav mig det.” (Julius Cæsar)

Konstruktionen er perfekt godt: på engelsk kan du placere et indirekte objekt foran det direkte objekt uden en præposition, som

Giv hunden en knogle.
Giv manden en cigar.

Jeg finder det dog lidt akavet at gøre det, når den direkte genstand (den ting du giver) er en lille som ordet “det”, og ville mere sandsynligt sige giv det til mig .

På den anden side finder jeg ikke noget problem med vis mig det .

Kommentarer

• +1 til forklaring på almindeligt sprog. Hvis nogen siger ” giv mig det “, vil jeg ‘ forstå, hvad de mener, men jeg personligt ville næsten altid bruge ” give det til mig. ” Det virker bare akavet at sige ” giv mig det. ”
• +1. Grammatikken virker fint for mig, men af grunde kan jeg ‘ ikke forklare, at det lyder akavet.

it skal referere til noget, der allerede er kendt, som brugt for at undgå at gentage dig selv. I stedet for:

Det er min bog. Giv mig bogen!

kan du bruge:

Det er min bog. Giv mig det!

Du vil næppe sige “Giv bogen mig”, selvom specialformularen “Giv det mig” bruges nogle steder.

Hvis både mig og det kunne forstås af situationen, kunne du bare sige (men måske ikke skrive):

Det er min bog. Giv!

Giv det mig (Gib es mir) og Giv det her (Gib es her) lyder begge som en amerikansk version af, hvordan den (korrekte, jeg skal tilføje) tyske version bliver sagt. Jeg er også en sprogforsker, og jeg ville ikke blive overrasket, hvis oprindelsen til disse to udtalelser faktisk var tysk (ikke germansk, jeg mener tysk, bogstaveligt talt), der tales et eller andet sted i den nordlige region på østkysten, sandsynligvis Pennsylvania.

Det er almindeligt at støde på mange sætninger som disse i områder som Pennsylvania, hvor der traditionelt har været et stort antal bosættere fra Tyskland. Det er også her, du ville r sætninger som “Kan jeg komme med?”, som er en ord-for-ord-bogstavelig oversættelse af den tyske version “Kann jeg mitkommen?”. Mange af disse er blevet overtaget af bogstavelig oversættelse til engelsk af bosættere og overtaget til engelsk grammatik i dette område, mens man ikke vil høre folk sige det længere inde i landet.

Jeg ved ikke, om denne tråd stadig er live, men jeg har stødt på “give it me” i litteraturen indtil omkring anden verdenskrig på sydengelsk, selvom jeg ville siger, at det næsten udelukkende er en nordlig konstruktion i dag. Jeg tror måske, det er en arkaisk konstruktion, der er almindelig i den tidlige moderne Shakespeare, der førte videre til det, Mitford identificerer som “U” (i modsætning til “ikke-U”) engelsk, svarende til udtryk som “vent ved bordet”, der udelader “det” før bordet. “Giv det mig” forekommer for eksempel i EF Benson, hvis prosa så omhyggeligt rekonstruerede sproget i den øvre middelklasse i mellemkrigsårene. Jeg er sikker på, at den vises i EM Delafields værker. “Giv det til mig” er bestemt mere naturligt og er mere korrekt nu, hvor den gamle brug er faldet væk, selvom jeg har lyst til på sin tid, at den anden ville have været begunstiget af sproglige pedanter.

Interessant direkte amerikansk tysk teori, minder mig om standpunkt / Standpunkt, mens “synspunkt” i Storbritannien synes at være mere almindeligt. Det er dog også muligt som en angelsaksisk arv, der går helt tilbage til de første årtusind bosættere i England. Mange traditionelle dialekter i England lyder meget som moderne hollandsk, hvilket naturligvis også ligner moderne højtysk.

Jeg har bestemt hørt både “give it me” og “give me it” i arbejderklassen England.