Kontekstmæssigt antyder 1 Korinther 1:21 i KJV at forkyndelse er en tåbelig ting?
For efter at i Guds visdom vidste verden ikke ved visdom Gud, det behagede Gud ved tåbelighed ved at forkynde for at redde dem, der tror.
Foreslår KJV her at det er tåbeligt at forkynde, eller at forkyndelsen er tåbelig?
Svar
KJV gør ikke lær at forkyndelse er tåbelig. Anvendelsen af ordet “tåbelig (ness)” her, der findes i dets sammenhæng, rydder forvirringen op.
I vers 18 læser vi, at “forkyndelsen af korset er for dem, der fortabes tåbelighed.” Teksten siger ikke, at den er faktisk tåbelighed, men at den opfattes som sådan af visse individer.
Vers 23 bygger denne kontekst yderligere ved at påpege, at evangeliet er “tåbelighed” for grækerne og en snublesten for jøderne. Igen er det ikke (i essensen) tåbelighed (for det er Guds kraft ifølge v.18), men i stedet opfattes det som tåbelighed af visse individer.
Vers 24 fortæller os yderligere, at det er Guds kraft og Guds visdom. Og vers 25 siger, at Guds dårskab er klogere end mennesker, og at Guds svaghed er stærkere end mennesker. Det bør være indlysende, at forfatteren er ikke faktisk foreslå sin Gud at have tåbelighed og svaghed, men i stedet fremsætter han et argument for, at vi ikke bør se på, hvad mennesket anser for klogt og stærkt, da Guds magt i sig selv er fejlagtigt identificeret af disse personer som tåbelighed.
Konklusionen er ikke, at forkyndelse er tåbelig, men at det opfattes som sådan af visse individer. NIV siger, at budskabet er tåbelighed, men den samme planlægning står. Forfatteren kategoriserer ikke “korsets budskab” og “forkynder” med tåbelighed. Han bruger kun udtrykket løst.
Svar
Ordet oversat med” forkyndelse “i KJVs vers 18 er λόγος, som ikke henviser til leveringsmetoden, men snarere til indholdet.
1Co 1:18 For budskabet om korset er vrøvl for dem, der bliver ødelagt, men det er Guds kraft til os, der bliver gemt.
I denne sammenhæng henviser λόγος til “meddelelsen”, som er “utilstrækkeligt sofistikeret” for græsk sofisme og retorisk smag.
BDAG giver en enkelt glans til μωρία, og den fremhæves nedenfor:
μωρία, ας, ἡ (μωρός; Soph., Hdt. et. al.; PBrem 61, 28 [II AD]; PCairMasp 4, 6 Byz.; Sir 20:31; 41:15; Philo; Jos., Ant. 17, 209; Iren. 1, 16, 3 [Harv. I , 162, 2]) dårskab genereret af verdslig visdom (Orig., C. Cels. 7, 47, 9) μ. παρὰ τῷ θεῷ ἐστιν 1 Kor 3:19 Omvendt, for alle dem, der er tabte 1:18 og især til hedningerne mod 23, var den kristne forkyndelse af en frelser, der døde en slavers død på korset, μ. (cp. Theoph. Ant. 2, 1 [s. 94, 7]). Det har glædet Gud at redde troen evers διὰ τ. μωρίας τοῦ κηρύγματος vs. 21. The ψυχικὸς ἄνθρ. afviser åndens ting som μ., 2:14. Judæernes tempelkult vurderes som μ. (opp. θεοσέβεια) Dg 3: 3. — WCaspari, Über d. bibl. Begriff der Torheit: NKZ 39, 1928, 668–95. — DELG s.v. 1 μωρός. TW. Spicq.
Arndt, W., Danker, F. W., & Bauer, W. (2000). Et græsk-engelsk leksikon af Det Nye Testamente og anden tidligt kristen litteratur (3. udgave, s. 663). Chicago: University of Chicago Press.
Så ordet oversættes generelt “tåbelighed”. I den nuværende sammenhæng siges det imidlertid ikke, at Paulus forkyndelse er “tåbelighed”, men snarere at den betragtes på den måde af mennesker, der måler et budskab efter dets overensstemmelse med populære forestillinger om “stipendium” og “akademisk stil” (sådanne standarder for nylig at være et emne på dette websted).
Så Paulus fjender angriber hans forkyndelse for sin mangel på håndværk og sofistikering Med andre ord, de “nedstemmer” Paul ” s forkyndelse, fordi det ikke er indrammet i den græske lærdoms besætning. Men Paulus forsvarer sin forkyndelse og siger, at den korrekte måling af hans proklamation ikke er, hvordan hans forkyndelse er formet med hensyn til “sofistikering af formuleringen”, men snarere på effektiviteten.Paul siger, at Gud kan lide, at hans budskab er uden for de lærdes komfortzone, fordi han har en plan om at bruge en sådan rå besked:
- han lægger en snublesten foran sofisterne, for hvilken Gud har foragt
- han lægger budskabet i let rækkevidde for de enkle
Så Paulus siger, at Guds budskab ikke er utilstrækkeligt retorisk udviklet, men snarere det er med vilje vildledende simpelt, så det kun kan værdsættes af dem, der søger Gud og ikke har nogen appel til andre:
Mat_11: 25 På det tidspunkt Jesus svarede og sagde: Jeg takker dig, Fader, himmelens og jordens herre, fordi du har skjult dette for de kloge og kloge og har åbenbaret det for spædbørn.
Luk_10: 21 I den time Jesus glædede sig i ånden og sagde: Jeg takker dig, Fader, himmelens og jordens herre, at du har skjult dette for de kloge og kloge og har åbenbaret det for spædbørn: alligevel, far! for så det syntes godt for dig.