Der er mange forskelle, en af de mest almindelige kan være, hvordan tysk håndterer
relative klausuler .

På engelsk er der intet komma før det :

Har du stadig den bog, som jeg gav dig?

På tysk kræves det, at kommaet giver sætningen sin struktur:

Hast du noch das Buch , das ich dir gegeben habe?

Reglen er faktisk virkelig si mple: på tysk adskilles hver relativ klausul med et komma.

Kommentarer

• Den anden retning er interessant: hvis der ' et komma på tysk, tænk to gange om at sætte en der på engelsk (mange tysktalere giver sig væk ved overflødige kommaer; D)
• Dog der er modeksempler på denne regel.
• Interessant nok var der plejede at være et komma før “det” på engelsk. I det mindste er ældre tekster (18., 19. århundrede) ret konsistente i denne brug (både for relative klausuler såvel som i sammenhænge, dvs. “dass” / “da ß”).
• Problemet med kommaer inden relative klausuler på engelsk er meget mere komplekst end på tysk. Du KAN have et komma på engelsk, men det kan ændre betydningen (definerer vs. ikke-definerende relativ sætning)

Du spurgte om forskellene, så jeg forsøger kun at dække dem, men udførligt.

Kommaer

Tysk omgiver hver eneste underordnet klausul med et par kommaer samt hovedklausuler, der er fastgjort, hvis der ikke er nogen sammenhæng. Hvis der er en, varierer kommaet fra valgfri til krævet. På engelsk udelades det normalt.

Er wusste, dass er die Frau, die ihm das Geld gegeben hatte, nie wiedersehen würde.
Er fand das schade, denn sie schien ihm nett zu sein.
Wir gehen ins Kino, ihr geht nach Hause.

Engelsk:

Han vidste, at han aldrig ville se kvinden igen, som gav ham pengene.
Det var en skam, fordi hun syntes at være flink.
Vi går i biografen, du går hjem.

På engelsk kan du adskilte dele i begyndelsen af en sætning med et komma, som du lige har set.På tysk er det forbudt, medmindre det er en komplet infinitiv eller en underordnet klausul.

På engelsk kan du vælge mellem engelsk og kan sætte et komma. Dette er forbudt på tysk.

Infinitive strukturer er omgivet af et par af kommaer, som kun kan udelades i tilfælde af en kort infinitiv.

Vi mødes klokken fem for at gå i biografen.
Han havde fornærmet hende uden mening.
Jeg vil gerne bede dig om at gå. (Komma udeladt).

Engelsk:

Vi mødes kl. fem for at gå i biografen.
Han fornærmede hende uden at ville gøre det.
Jeg beder dig om at rejse.

I “m ikke sikker på denne på engelsk, men på tysk efter direkte tale placeres et komma.

“Jeg går,” sagde han, “og du følger mig ikke! “
” Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, “svarede han til inspektøren.
” Vil du have chokolade? “spurgte manden i bilen.
” Jeg har havde nok! “råbte hun.

Generelt kræves alle tyske kommaer af syntaktiske årsager, aldrig fordi du trækker vejret på det sted. Du vil ofte trække vejret steder, hvor der ikke er kommaer, men selvfølgelig er der også mange steder, hvor kommaer og vejrtrækningspunkter overlapper hinanden.

Citatmærker

Britisk engelsk bruger normalt ‘’ anførselstegn. Den indledende ligner en 6, den afsluttende ligner en 9. De kan kaldes inverteret komma og høj komma , hvis man virkelig vil.

Amerikansk engelsk bruger samme form, men normalt dobbelt anførselstegn “”. Sondringen er dog ikke så stærk, som jeg altid vil citere det for enkelhed.

Tysk bruger derimod „“ anførselstegn Den indledende er som et par kommaer, den afsluttende er den 6-lignende (den indledende for amerikanerne). Tysk har dog også en anden stil, nemlig de fransk-kopierede anførselstegn »« kaldet chevrons . Bemærk, at tysk brug er omvendt til fransk brug, med vinklerne pegende indad. Der er ingen funktionel forskel mellem de to, bare vælg en i hele din tekst. Jeg bruger »« i både håndskrift og computerskrivning, men jeg er meget alene om at gøre det (de fleste håndskrivere bruger „“).

Schweizisk tysk praksis adskiller sig fra tysk og østrigsk praksis. De bruger anførselstegn i fransk stil, men omvendt «». På denne måde kaldes de guillemets .

“Hjælp!”, Råbte hun.
“Jeg vil gå “tilføjede han.
” Vi tager en tømmerflåde og svømmer ned ad floden med den. ” (Schweizisk; note Floss i stedet for Floß )

Når det drejer sig om lange citater, vil engelsk gentag anførselstegn i begyndelsen af hvert afsnit. Tyske vil ikke .

Amerikanere kan lide at tilføje ethvert tegnsætningstegn i anførselstegnene. Tyskere vil ikke, medmindre tegnsætningen kan høre til citatet.

Vi går til en bar kaldet “Zur Post”.
Hvad har du sagde du lige “Depp”?
“Hvornår skal vi rejse?” Spurgte hun.
Han svarede: “Når alt er klar.”

Bindestreger

En bindestreg på tysk er en-dash – omgivet af et par mellemrum. Tilsyneladende bruger engelsk og amerikansk em-dash – uden plads omkring det, men i Storbritannien er det mere almindeligt at bruge en en-dash med mellemrum på begge sider.

Dash kan også betyde til eller imod . Hvis det betyder bis , er mellemrumene udeladt.

Åbningstider: Man – fre kl. 8 til 19. (læst som bis )
Spil det: Hertha BSC – FC Bayern München. (læses som mod )

Ellipser

Det vil sige de tre prikker. De bruges mere eller mindre som engelsk, selvom engelsk traditionelt lukkede en sætning, der sluttede med en ellipsis med et andet punktum. Tysk gør det ikke.

Hvis dette fortsætter for evigt …
“Jeg vil bede om hjælp, indtil nogen … Mmmmmmf!”

Mange tyskere ved ikke, hvornår de skal tilføje et mellemrum før ellipsen, og hvornår de ikke skal. Der er ikke plads, hvis og kun hvis ordet er skåret af med ellipsen (2. eksempel).

Næste …
Næste …

I det første eksempel afskæres et ord, der begynder med weiter ; det kan være fortsæt, fortsæt eller andre.I det andet eksempel er ordet weiter men sætningen efterlades ufærdig.

Andre tilfældige forskelle

Ordinære tal har et efterfølgende punktum. ( 5. februar )

De fleste sammentrækninger på engelsk kræver en apostrof i en bestemt position. Tysk ville kun sætte apostrofen mellem ord (hvilket ville se underligt ud på engelsk, ville det ikke det? [Sic!]), Selvom der ikke er skåret noget mellem ordene (selvom dette sjældent kræves i standard Tysk; normalt kun i dialekter).

Gehen “S da rüber (forkortelse for Gehen Sie… )

Mange sammentrækninger, især de, der er oprettet ved at assimilere es og de, der er oprettet ud fra præposition og artikel, er helt apostrofløse:

Kein Schweiß aufs Holz. (I modsætning til hvad der læses i 90% af alle saunaer)
Stells aufn Tisch. (Eller: Stell “s aufn Tisch , men ikke stells auf” n Tisch )

Sammentrækninger bestående af et verbum efterfulgt af es kan skrives både og uden en apostrof:

Gehts noch? eller Gehts noch?

Udeladte bogstaver, selv når der ikke sker nogen sammentrækning, får du en apostrof, medmindre de er en udeladt efterfølgende shwa- e af et verbum:

tschuldigung
Geh da weg. (ikke: Geh ’)
Gl’en (forkortet Gleichungen )
Ich nehm mir einen Apfel. (ikke: nehm , selvom det er nehme )

Jeg håber, jeg ikke savnede det eventuelle tegnsætningstegn. Hvis jeg ikke nævnte dem, er deres brug sandsynligvis nøjagtigt som på engelsk.

Kommentarer

• Ich benutze auch ü blicherweise diese Anf ü hrungs-Zeichen: »«. Die korrekte Bezeichnung daf ü r lautet: » Chevrons «, og die Spitzen zeigen nach inden. Die in der franz ö sischen Sprache verwendeten Zeichen «», ved denen die Spitzen nach au ß en zeigen, hei ß da » Guillemets «, das sind auch die in der Schweiz ü blichen Zeichen.
• @HubertSch ö lnast Stimmt, Wikipedia bedst ä tigt das. Den Namen Chevrons er ikke så nøje gekannt. Beide sind jetzt drin. Danke.
• Dette bør være det accepterede svar

På engelsk

Han sagde, “Hej, jeg er Ben”.

På tysk

Er software: „Hallo, ich bin Ben.“

Bemærk kolon i stedet for et komma og hovedstaden i starten af citatet.

Kommentarer

• Bør ' t er h også kapital på engelsk i dette tilfælde?
• I beiden F ä llen geh ö rt der Punkt vor die Anf ü hr ü ngsstriche. Soweit das dt. eine Ü bersetzung sein soll muss es auch " Er software " hei ß da.
• @userunknown Placeringen af perioden er i dette tilfælde et spørgsmål om æ stetik, fordi det markerer slutningen af den indre såvel som den ydre sætning. I virkeligheden er det i modsætning til dette den forkerte placering af anførselstegnene, i henhold til Duden skal de være nedenunder.
• Das ist falsch. Ä sthetisch sch ö n kan eine falsche Punktuation kaum sein. Es gibt keinen inneren und ä u ß eren Satz. Es gibt einen ersten Satz, der mit dem Doppelpunkt endet, weswegen danach auch zwingend gro ß geschrieben werden muss. Der zweite Satz endet mit " Ben. " Auch das Ende ist Teil der w ö rtlichen Rede. Ein – wie es in m ü ndlicher Rede vorkommt – unvollst ä ndiger Satz mag keinen Punkt als exorbitanten Sonderfall haben. " Die Kugel kam … " st ö hnte Paul noch, bevor er dahinschied .
• Jeg ved ikke ' Jeg ved ikke, hvordan man løser det, men anførselstegnene er selvfølgelig også forskellige, og eksemplet gør ikke afspejler dette.

Sammensatte ord

På engelsk opretter du sammensatte ord ved bare at skrive det ene ord efter det andet med et mellemrum imellem:

lyskontakt

På tysk tilføjer du dem uden mellemrum:

Lichtschalter

Det er muligt, men dårlig stil, at skabe meget lange ord som dette:

Hochvoltlichtschalteranschlussklemme (højspændingslyskontakt tilslutningsklemme)

Som du kan se, er det muligt, men sjældent nødvendigt og svært at læse. Dette gøres relativt ofte i love, som skal være meget specifik. F.eks. er tyske trafiklove reguleret i

Straßenverkehrsordnung (StVO) (vejtrafikpolitik)

Hvis ord bliver ellers svære at læse, er det muligt le for at tilføje bindestreger, hvor det er nødvendigt:

Straßenverkehrs-Zulassungs-Ordnung (StVZO) (vejtrafikregistreringspolitik)

Det ville være lovligt at skrive det uden nogen orddeling. Orddeling er generelt blevet mere accepteret i de senere år, men bør stadig bruges sparsomt.

Mange adskiller fejlagtigt sammensatte ord med mellemrum, hvilket er meget almindeligt i annoncer eller produktnavne, angiveligt fordi lange kompositter er svære at læse, og bindestreger ser ikke godt nok ud. Dette er forkert og meget dårlig stil, fordi det får læseren til at stoppe inden for ordene og undertiden endda fordrejer betydningen: “Besuchen Sie ihren Peugeot Partner” er sandsynligvis beregnet til at betyde “besøg din Peugeot-forhandler”, men siger faktisk “besøg din Peugeot-bil, der har modelnavnet Partner” (der var faktisk en bil, der hedder Peugeot Partner). At læse disse sætninger højt med de forskellige betydninger forårsager forskellige udtale, ligesom på engelsk : “besøg din Peugeot forhandler” vs. “min bil hedder Peugeot forhandler “.

Kommentarer

• Min teori om engelske kompositter er, at de materielle der (bortset fra den sidste) spiller som en ttributter (som adjektiver, men ændrer ikke form), som de kan ' t på tysk. Dette misbrug på tysk (og også esperanto) er min favoritfejl.
• @ Paŭlo Ebermann Kunne du give et eksempel på en sådan fejl?
• De fleste, som du til sidst har nævnt af dit svar, f.eks. " Peugot Partner ", " Esperanto Haus ", " Schr ö dinger Zentrum ". Undskyld, hvis det ikke var klart.
• Dass lange Komposita schwerer lesbar sind halte ich f ü r eine unbewiesene Behauptung die nur in Ausnahmef ä llen zutrifft. Wieso sollten 30 Buchstaben skribent lesbar sein as 2×15 plus ein Bindestrich? Var gutes Aussehen bei W ö rtern bedeuten soll muss mir auch noch erkl ä rt werden. Ich halte es f ü r einen zwanghaften, quasireligi ö sen Spleen Produkt- og Firmennamen als quasi heilig zu behandeln, so dass dieser nicht mit anderen Buchstaben kontaminiert werden darf, siehe auch das zwanghafte Apostrophieren wie bei Kaiser's Supermarkt.

En liste som red, green, and blue oversættes som rot, grün und blau uden komma foran und.

BTW: Canoo.net ser ud til at være en meget omfattende ressource til spørgsmål om grammatik.

Kommentarer

• Kommaet før " og " bruges ikke universelt på engelsk, især britisk engelsk. Se også english.stackexchange.com/questions/412/…
• Tak, jeg var ikke klar over det. Jeg husker fra skolen, at jeg var nødt til at sætte et komma der (engelsk som andetsprog)
• Se også Eats, Shoots & Leaves af Lynne Truss.
• Dette kaldes “Harvard Comma”, “Oxford Comma” eller “ Serial Comma ” og er AFAIK mest brugt i USA i ikke-journalistisk skrivning .

Citater og anførselstegn

Jeg har ofte set citater på engelsk inkludere kommaet, der adskiller dem fra resten af sætningen:

" Dette er korrekt, " er det ikke?

Dette er tilsyneladende en amerikansk ting. Det er forkert på tysk:

„ Dies ist richtig “, oder etwa nicht?

Bemærk også de forskellige anførselstegn på tysk. Du kan give afkald på dem og bruge den engelske stil, hvis du vil, men det vil ikke være korrekt. Microsoft Word skal autokorrigere anførselstegn i de rigtige, ligesom LibreOffice Writer når dokumentet sprog er indstillet til tysk.

Kommentarer

• Den skrifttype, der bruges her, er Tahoma, og hvis jeg husker korrekt, er gengivelsen af det afsluttende anførselstegn i Tahoma (og Verdana) er faktisk en bug , der blev rettet i nogle efterfølgende skrifttypeversioner (Verdana …), men ikke andre. (jf. Wikipedia: Verdana )
• @Konrad Rudolf Tak. Jeg ' har fundet en løsning, men for et websted, der er centreret omkring et sprog, hvor anførselstegn er typografiske korrekte, skal vi overveje en ændring af hovedskrifttypen.
• Noget at huske på, når det kommer til diskussioner om webstedsdesign, når det kommer til det.
• Jeg ' har lige oprettet en meta-emne om denne fejl.
• Die Frage specifikiziert nicht, ob von Schreibschrift, Schreibmaschine, PC-Texten, Buchdruck oder anderen, exotischeren Medien die Rede ist. In der Schreibschrift lernt man unten / oben G ä nsef ü ß chen ohne Richtungsspitzfindigkeiten wie 66 og 99 zu beachten. Schreibmaschinen hatten ofte nur die doppelten Anf ü hrungsstriche wie sie mit Shift-2 auf deutschen Tastaturen angeboten werden. Fern von Textverarbeitungen ist dies auch heute noch die g ä ngige Methode direkte Rede zu kennzeichnen. Auch der Arte-Videotext verwendet es, oder ist das Sache des TV-Ger ä tes?

Med hensyn til kommaer: Da vores grundskolelærer begyndte at undervise i brug af komma-regler, sagde hun: “Sæt et komma overalt, hvor du trækker vejret eller sætter en pause i din sætning”. Jeg synes stadig, dette er et ganske nyttigt tip.

Vær også opmærksom på, at der efter den seneste reform er masser af valgfri kommaer. Så læg for mange kommaer i en sætning end for få. 😉

Stor undtagelse er “und”, hvor du næsten aldrig sætter et komma foran.

Rediger: Genlæs bare dit spørgsmål. Hvis du beder om generel brug af tegnsætning, tror jeg, det ligner engelsk. Ingen ekstra mellemrum. Nogle eksempler på sætninger:

“Hallo!”, sorg Hugo, som er Lisa sah. “Du schon wieder?”, Antwortete sie. “Ach, Lisa”, erwiderte Hugo, “sei doch nicht immer so unfreundlich.”

Niemals würde ich mir die Haare blond färben lassen – es sei denn, jemand bietet mir viel Geld dafür -; aber andererseits sollte man auch niemals nie sagen …? (aldrig: sagen …?)

Man sieht also: nach diesem Ereignis hat sich die ganze Stadt verändert – nicht nur einzelne Bürger.

Ungefähr 20% der Ware ist Ausschuss, +/- 5 Stück.

Am 20. september 2012 var deres fünzig. (også: Am 20.09.2012 oder Am 20. 09. 2012).

Die Party begyndte kl. 15:00 Uhr. (aldrig 15:00 Uhr!)

Du kan indstille et komma, hvis du vil beskytte dig mod forvirring :

Han besluttede ikke at komme.

Er entschied, nicht zu kommen.

Kommentarer

• Bare til afslutning: I modsætning til Er entschied nicht, zu kommen som er " Han besluttede ikke ' at komme ".
• Kommaet før meget korte zu-infinitive supplerende klausuler er valgfri i henhold til officielle regler. Det synes nyttigt at indstille her for at angive, hvilket af verbene negationen tilhører, men det er virkelig ikke ' t fordi @FP ' s variant ville være en underlig måde at sige det på, imod protodi. Det ville være et tilfælde, hvor der høres en pause, men tomrummet er fyldt med en hørbar sammenhæng, f.eks. daf ü r , dazu , som ikke desto mindre er semantisk ækvivalent; Ellers, hvis der ikke blev truffet nogen beslutning, kan der anvendes en konjunktiv stemning, som ofte udelades " Er entschied nicht, ob er kommen soll (e) "

Den væsentligste forskel i tegnsætning mellem tysk og engelsk er:

Mens engelsk bruger tegnsætning for at understøtte at finde en ordentlig “melodi” til læseren (og er således et spørgsmål om smag på mange områder), er tysk tegnsætning meget strengere og har intet med melodi at gøre, men holder snarere grammatiske komponenter i en sætning fra hinanden.

Tysk bruger Chevron stil citat markerer:

»Die Schnee-Eule war richtig nett«, sagte Lars.

Kommentarer

• Er du sikker på dette? Jeg lærte det ikke ' i skolen.
• Jeg vil sige, at “G ä nsef ü ß chen “er mere almindelige. Se de.wikipedia.org/wiki/… for mere information
• I Tyskland, du bruger ofte anførselstegn som „dette“, mens det i Østrig og Schweiz er almindeligt at bruge » denne « -stil.
• Nej, i Østrig lærte vi også “dette” i folkeskolen.
• Beklager, dette svar er forkert. Vi bruger “anførselstegn” (bemærk en lille forskel med “dette” fra thei – lukkemærkerne er ramt nedenfra og øverst til højre). Franske anførselstegn (peger indad) bruges meget sjældent, sandsynligvis kun for udseende. Wikipedia siger, at Schweiz bruger franske mærker, der peger udad, men schweizisk tysk adskiller sig alligevel lidt fra standardhøjtysk.