Hvad er historien bag sorg for Hadad-rimmon i Zakarias 12:11?

Denne sorg var helt klart apokalyptisk og henviste til den nationale sorg det åndelige Jerusalem ville deltage i fødslen af kirken under messianske dage. Selv gamle referencer i Talmud fortolker Zakarias 12: 10,12 som anvendt på Messias (ifølge den jødiske historiker Alfred Edresheim i sin bog, Messiasens liv og tider , s. 1261) . Nogle af dem identificerede endda denne sorg med Messias død. “Sorg” ville være som en stor national sorg, der greb alle, som oplevet af Josiahs død, som blev dræbt i Hadadrimmon (en by) i Megiddon-dalen. Dette giver solid mening, da Josiah var det sidste håb i det faldende rige.

Selvom de fleste oversættelser siger af Hadad-rimmon og ikke for, da det sandsynligvis var en by ikke en person, gør nogle ikke tag det som en by, men som “to” store klager over Israel. Den ene om klippen Rimmon og den anden i Megiddodalen til Josiahs død. Nogle forstår også, at Hadadrimmon er navnet på en “faktisk mand”, der dræbte Akab, der repræsenterede den første sorg, og den anden sorg stadig for Josiah, som farao Necho dræbte i Megiddodalen. Under alle omstændigheder betyder det ikke noget, da det blot henviser til en stor sorg, uanset hvilken nøjagtig den er. Jeg tror, at hovedideen er at forbinde sorg med Josiah, da han var en god konge, og en sorg over Akab synes upassende, for han var en ond konge, og sorg for hans afgudsdyrkelse passer ikke til konteksten. Sorg for en mand, der ikke var jødisk, er næppe passende. Se Gills udstilling af hele Bibelen om dette vers her for dette og andre synspunkter om Hadad-rimmon.

Med hensyn til navne, forskellige kilder antyder, at navnet Hadadrimmon kommer fra sammenføjningen af to syriske idoler: Rimmon og Hadad, som var solens idol. betydningen af dette ser ikke ud til at have nogen relation til den aktuelle kontekst, bortset fra at afgudsdyrkelse var forbundet med Israels fald. Men specifikt for dit spørgsmål har jeg ikke stødt på nogen spekulationer om betydningen af Megiddo. Alligevel har jeg set hebraisk op hvilket betyder, at jeg har bemærket (en betydning) for det hebraiske ord Megiddo er “sted for skarer” . Dette kan indikere, at når Messias ville blive gennemboret, i vers 10, ville det ikke ske på et hemmeligt sted, men i centrum af verden på en scene foran en skare. Ikke kun det, men som verden har gjort kiggede og så på denne tidligere begivenhed mere end nogen anden begivenhed i historien, muligvis er vi en del af Megiddo?

Hvad der virker kontraintuitivt ved dette vers er, at det følger udgydelsen af nåde og bøn i vers 10. Man kan da tro, at hvad der skal følge er ros og glæde, ikke sorg. Men i opfyldelse, da Messias blev gennemboret for deres overtrædelser (Joh 19:37), blev det åndelige Israel (dem, der havde tro som Abraham), velsignet af “sorg”. For Jesus startede sine tidligere prædikener med at sige, velsignede er de, der sørger over, at der er himmelriget. (Matt 5: 4). Der ser ud til at være en direkte forbindelse.

---

Derfor ser det ud til, at der i Messias tid ville forekomme en vidunderlig velsignelse i Israels hus, hvoraf en del ville være stor nåde og sorg kombineret med udsigten til, at en Messias bliver gennemboret og resulterer i et nyt himmelsk opstandet Israel med fantastisk proportion og magt. Muligvis gjort i en slags “Megiddo”, det er en dal foran publikum. Hans forfølgeres hånlige arrogance var som et udsigtspunkt, hvorfra de ville være vidne til hans lidelse i en uendelig lav depression, hvor han bar vægten af verdens synd.

---

Dette kan have præsenteret en mere øjeblikkelig trøst og foreløbig opfyldelse for Israel under Makkabæerne, da de modigt kæmpede mod invasioner mod Israel efter fangenskabet, men situationen på den dag ligner ikke den herlige beskrivelse af Israel i disse vers.

som sorg over Hadadrimmon i Megiddon-dalen : Hadadrimmon har ingen forbindelse til Megiddon-dalen. Dette er snarere to tilfælde af sorg. [Den første er] som sorgen efter Akab, søn af Omri, som blev dræbt af Hadadrimmon, Tabrimmons søn, i Ramoth Gilead, som det står (I Kings 22:36): “Et råb gik gennem lejren.” Det er sorg [af Akab. Det andet tilfælde er] som sorg over Josiah, Amons søn, som blev dræbt af den haltede farao i Megiddon-dalen, som det står (II Krøn. 35:25): ”Og Jeremias klagede over Josias og alle de syngende mænd og sangkvinder talte i deres klager osv. ”

– Rashi

Implicit i Rashis fortolkning er, at selvom der var to begivenheder, behandler forfatteren dem som en.

Kommentarer

• Jeg synes Rashis ‘ s fortolkning er særlig overbevisende. Når man ser på ligheder i de to sager, involverer begge konger, der forklædte sig og døde i kamp. Hvis dette er messiansk, det henviser derefter til en messiansk konge, der efter at have forklædt sin royalty ville dø. observation er lige den. T hans er hvor kræsne ‘ sod ‘ eller ‘ sensus plenior ‘ fungerer.

Vers 11 :

ביום ההוא יגדל המספּד בירוּשלם כמספּד הדדרמון בבקעת מגדון

På den dag bliver det store klagesang i Jerusalem, ligesom / som / beslægtet med haddadrimmon klagesang, i dalen megedon .

ביּום ההוא In-day of the-that (i.e. in that day) יגדל המספּד will-grow-big/will-increase the-lament כמספּד הדדרמון like haddadrimmon lament בבקעת מגדון in-valley of Meggido 

Haddad var landbruget / fertilitetsguden. Eller kunne det være en af de palæstinensiske / filistinske tegn i Bibelen?

Ingen ved hvad rimmon henviser til. Alle spekulerer. Meggido er en frodig frugtbar dal i regionen Galilæesøen. Rimmon kunne være en bosættelse / landsby i denne region. Hvad er så Haddad-Rimmon ? Kan være Rimmon er en by befolket af Haddad troende. Efter Zakarias tid, efter at den israelske tilbagevenden fra eksil, var der stadig hedenske befolkninger i regionen.

Som at sige, ” Den romersk-kristne ” i stedet for bare at sige ” Rom “.

Wikipedia identificerer faktisk en by Rimmon men er ikke i Meggido / Galilea-regionen, men vest for Det Døde Hav i det sydlige Israel. Galilæa er i det nordlige Israel.

Rimmon på hebraisk er granatæble. Granatæbleet er også et symbol på reproduktiv fertilitet. Og så kan Hadad-Rimmon være beskriver fertilitetssekt / betegnelse på fertilitetsgudkulten. Men granatæble bruges også til at symbolisere gravid og frugtbar jord. Så Hadad-Rimmon kunne henvise til en sektion af Haddad-hengivne, hvis religionens maskot er granatæble (ligesom korset (eller fisken) er kristendommens maskot).

Som at prøve at differentiere e ” Tværkristne ” fra ” Fiskekristne “. Eller baptister fra lutheranere.

Jeg vil opfordre arkæologer til at søge efter symboler af granatæble blandt artefakterne fra Haddads religion og se efter arkæiske fragmenter, der dokumenterer klagende blandt hans hengivne. Det ville lægge vægt på min hypotese. / p>

כְּמִסְפַּד הֲדַדְרִמּוֹן

haddadrimmon klage

Er det muligt, at haddad-rimmon klaget var en kæmpe, hedensk, støjende, sørgfuld festlig ritual? Og de Haddad-hengivne af Rimmon-maskotten græder, slår sig selv, råber og tigger deres frugtbarhedsgud for regn og en rig høst og rigelige børn, som de kunne bruge som billig arbejdskraft?

Siger verset …

Den dag vil klagesangen i Jerusalem blive enorm, ligesom de irriterende støjende forfærdelige ritualer fra Hadad-hengivne af granatæbleovertalelsen i Meggido-dalen (så også Jerusalem vil sørge sådan).

Åh, så du forakter og håner t slang højt ululerende råb hej, men du Jerusalem og Davids hus vil også fortvivle sådan i fortvivlelse.

Vers 10 :

OK, lad os se på vers 10.

ושפכתי על בית דויד ועל יושב ירושלם רוח חן ותחנונים והביטו אלי את אשר דקרו וספדו עליו כ מספד על ה יּחיד וְהמר עליו כהמר על הבכור And I will pour on the house of David and the inhabitants of Jerusalem The spirit of grace and supplication And they will look at me you whom they pierce And/but they will mourn on/over him Like mourning On/over the only one And feel-bitter on/over him Like feeling-bitter on/over the first-born 

Fortolkning 1

And I will pour on the house of David and the inhabitants of Jerusalem The spirit of grace and supplication And they will look at ne And you (Zecharia) they (the house of David and the inhabitants of Jerusalem) will pierce But they will mourn over him (the one being pierced) Like mourning the only begotten And they will feel bitter over him (the one being pierced) Like feeling-bitter over the first born 

Fortolkning 2

And I will pour on the house of David and the inhabitants of Jerusalem The spirit of grace and supplication And they will look at me And you (an unnamed entity) they (the house of David and the inhabitants of Jerusalem) will pierce But they will mourn over him (the one being pierced) Like mourning over the only begotten And they will feel bitter over him (the one being pierced) Like feeling-bitter over the first-born 

Passagen siger ikke

sorg for den enbårne

eller

er bitter for de førstefødte.

Det står snarere,

Sorg og bitterhed for en uspecificeret enhed, LIGE nogen VIL have den enbårne eller førstefødte.

Betegner den unavngivne enhed en messias? Eller Zakarias selv? Eller en ikke-messiansk person?

Hebraisk i Bibelen skifter undertiden (ofte?) Mellem navneordets omdirigering. Er ” han ” og ” dig ” den samme person?

Som i 23. salme starter forfatteren med at henvise til HERREN i 3. person ental

Herren er min hyrde, og jeg vil ikke være i mangel. Han ….

og skifter derefter pludselig til at bruge 2. person

Dit scepter og dit personale, de trøster mig …

Kommentarer

• I ‘ Jeg giver bounty til dig, da du naturligvis arbejdede hårdt på dette svar. Jeg sætter pris på, at. Det blev dog ‘ en smule adskilt. Jeg gik lidt vild i midten et eller andet sted, så jeg ‘ vil tage en knæk ved at redigere det lidt. Tak igen for svaret!
• Tak for prisen. (Tak også for at ændre min britiske stavemåde til amerikansk stavemåde. Jeg er meget vant til at skrive i britisk stil.) Jeg tror, jeg lavede en fejl på ordet את. Jeg antog fejlagtigt, at det var pronomenet dig. Jeg tror, det er mere passende den akkusative præposition, der bruges uanset indirektion og mængde. Så sætningen skal oversættes ” til den, som de gennemborer “.
• Ingen problemer. (Jeg burde ikke ‘ ikke have ændringer britisk til amerikansk stavemåde – enten er det fint. Det var en vane, tror jeg. 😉 Jeg kan se, at din redigering skubbede dette indlæg ind i samfundet wiki. Jeg ‘ ordner det for dig. Igen tak for den indsats, du har lagt i dette svar.
• ” se, at din redigering skubbede dette indlæg til community wiki ” – hvad er det? Jeg har altid spekuleret på, hvad / hvordan ” community wiki “.
• -mekanisme blev nedarvet fra Stack Overflow, som er et meget andet sted end vores eget med hensyn til genstand. Du er ikke ‘ t den eneste person , der er forvirret af denne, temmelig underlige funktion.

Jeg så nogle provokerende forslag her om, at Hadad-rimmon var en slags kanaanitisk kult, der sørgede fertilitetsguderne i en meget støjende måde (måske svarer til Tammuzs gråd). Eller der handlede om to forskellige sørgebegivenheder, eller at det er navnet på Messias. Selvom alt dette er muligt, ser jeg ikke behovet for at ty til sådanne spekulative foranstaltninger. Hadad-rimmon kunne “meget vel have været en respekteret person eller leder, der døde og blev stærkt sørget af sit folk. Han kunne have været en respekteret præst eller bare en populær leder, hvis navn var Rimmon (se 1 Kong 15:18 for navnet Tav -rimmon), der tilføjede navnet Hadad til sit navn for at vise sin troskab og hengivenhed over for denne gud, som han følte, at han havde en personlig forbindelse. Navneændring var almindelig i ANE. For eksempel den egyptiske konge Amenhotep IV skiftede navn til Akhenaten og helligede sig udelukkende til solguden Aten . Og selve bibelen er fuld af sådanne navne: Baal Zefon (Num 33: 7), Baal Peor (5 Mos 4: 3), Baal Me “den (Num 32:38), Baal Hanan (1 Mos 36:38) osv. I alle disse tilfælde finder vi kombination af navnet på guden Baal med et andet navn, som muligvis eksisterede før “Baal” blev tilføjet som et præfiks. Vi finder også navnet Hadad-ezer i 2 Samuel 8: 9. Så vi ser, at et sådant navn combo var udbredt i Levanten.

Under alle omstændigheder er der intet i navnet, der tyder på, at der var tale om en mystisk kult eller Messias. Faktisk er navnet ikke usædvanligt, alt sammen i omgivelser og kultur i det gamle Kanaan. Dette var sandsynligvis en person, der blev kaldt Hadad-rimmon, der blev stærkt sørget af hans folk. Hvem han var, og hvor han kom fra, ved vi ikke, og vi ved sandsynligvis aldrig.Men jeg tror, at han skal identificeres med Aram-Damaskus-dynastiet, da de fleste konger der blev kaldt Hadad (se dette ) og navnet Rimmon også vises i slægten.

Hadad-Rimmon er et jødisk kaldenavn på det objekt på himlen, som grækerne kaldte Athena. Moses undervisning af israelitterne var baseret på hans læring i hans første 40 år i Egypten. Deres faraoer satte deres navne overalt, for så længe deres navne dukkede op, ville de blive husket og derfor udødelige. Det er også grunden til, at de underminerede andres navne eller overskrev dem. Israelitternes skrifter viste, at de delte den samme praksis med at krænke navnene på deres fjenders guder. Da nogle kaldte objektet Hadad, kaldte jøderne det “granatæble”, da det var en brændende rød farve. essensen spottede de det. Det har ingen stedsbetegnelse. Andre kulturer havde deres navne for det, for eksempel var det Ba-al (al den magtfulde Gud) for kanaanæerne.

Det objekt var planeten Venus indpakket i en enorm sky af rumaffald, der kredser gennem vores solsystem på en syv-årig cyklus. Homers Illiad beskriver sin ende over Troja, en begivenhed, der blev bemærket i himlen af omkring 30 andre kulturer.

ovenfor er baseret på min personlige undersøgelse af emnet Venus Com et. Håber snart at offentliggøre.

“Hadad-Rimmo” Dette sammensatte ord er lavet af Hadad, en storm og regngud (de fleste moderne forskere mener, at Hadad var den samme gud som den kanaanitiske gud Baal), og Rimmon, en tordengud (2. Kong 5,18. Nogle forskere mener, at Rimmon også blev identificeret med Baal).

Brugen af ordet her i genitivtilfældet, “sorgen over Hadad-Rimmon,” er uklar. Det kunne henvise til “sorgen over Hadad-Rimmon” (cp. ESV, NAB, NLT), det vil sige sorg udført af hedningerne, da deres guder blev ødelagt af Jahve.

Også dog Hadad-Rimmon kunne være et stednavn, i hvilket tilfælde udtrykket ville betyde “den sorg, der blev udført ved Hadad-Rimmon.” Selv om der ikke er nogen kendt begivenhed på et sted med dette navn, har det faktum, at Zakarias 12:11 siger “Hadad-Rimmon i Megiddo-dalen”, fået mange til at tro, at det er sandsynligt, at Juda sørgede over død af retfærdig kong Josiah på det sted i Megiddodalen, efter at Josiah blev såret dødeligt af en pil (2 Krøn. 35: 22-25). Det faktum, at det er jødernes familier, der sørger og ikke hedningerne (Sak 12: 12-14), har tendens til at støtte denne sidstnævnte fortolkning.

Kommentarer

• Velkommen til BHSE! Sørg for at tage vores tur. (Se nedenfor til venstre). Det viser brugere, der re: spørgsmål og svar, vi ‘ vil gerne se bibelsk tekst til analyse, ligesom du ‘ er præsenteret (med dette svar). Tak.