Hvad er oprindelsen til sætningen “, og intet af værdi gik tabt ”?

Jeg kontrollerer stadig oprindelsen af sætningen, men her er noget fra Urban Ordbog :

Selvforklarende [sic]. Brugt som et svar på, når der er sket noget af intet værdi

“Nyhedsreporter: Efter at snigmorderen havde afsluttet sin voldsomme brutale mord på Jonas Brothers, fortsatte han med at kapre Mel Gibsons private jet, hvor de blev tvunget til at styrte ned i Stillehavet. Og intet af værdi gik tabt. “

og her er en forklaring fra Yahoo-svar :

Jeg ved det ikke, men der er en episode af kritikeren, hvor Jay Sherman siger noget lignende efter at have set en hestes flåd i brand rulle ind i et teater, hvor musicalen Cats spiller.

Okay, fundet noget mere videnskabeligt – på side 120 af David Archards filosofi og pluralisme af Lord Bhikhu Parekh finder vi dette:

Det faktisk henviser til Aristoteles Nicomachean Ethics (1984), X.7 ! Vi er lidt tættere nu, og jeg fandt dette citat fra den samme henvisning :

Nichomachean Ethics X.7

Der kan være noget lignende i Metaphysics, men jeg kan ikke huske den tekst også.

“Men vi må ikke følge dem, der rådgiver os , at være mennesker, at tænke på menneskelige ting og være jordiske på jordiske ting, men skal så vidt vi kan gøre os udødelige og anstrenge enhver nerve for at leve i overensstemmelse med det bedste i os; for selvom det er lille i bulk, meget mere gør det med magt og værd at overgå alt. “

Næsten men ikke helt. Hvis du selv læser med – finder du den nærmeste sætning til “og intet af værdi gik tabt” :

Så hvis der skelnes mellem dydige handlinger politiske og militære handlinger ved adel og storhed, og disse er unleisurely og sigter mod en ende og er ikke ønskelige for deres egen skyld, men fornuftens aktivitet, som er kontemplativ, synes både at være overlegen i seriøs værdi og at sigte mod ingen ende ud over sig selv, og at have sin fornøjelse for sig selv (og dette forøger aktiviteten) og selvforsyningen, afslappethed, ubehag (så vidt dette er muligt for mennesket), og alle de andre egenskaber, der tilskrives den yderst glade mand, er åbenbart de forbundet med denne aktivitet følger det, at dette vil være menneskets fuldstændige lykke, hvis det tillades en komplet livsperiode (for ingen af attributterne for lykkes s er ufuldstændig) .

Her er det på det originale græske:

εἰ δὴ τῶν μὲν κατὰ τὰς ἀρετὰς πράξεων αἱ πολιτικαὶ καὶ πολεμικαὶ κάλλει καὶ μεγέθει προέχουσιν, αὗται δ “ἄσχολοι καὶ τέλους τινὸς ἐφίενται καὶ οὐ δι” αὑτὰς αἱρεταί εἰσιν, ἡ δὲ τοῦ νοῦ ἐνέργεια σπουδῇ τε διαφέρειν δοκεῖ θεωρητικὴ οὖσα, καὶ παρ” αὑτὴν οὐδενὸς ἐφίεσθαι τέλους, καὶ ἔχειν τὴν ἡδονὴν οἰκείαν αὕτη δὲ συναύξει τὴν ἐνέργειαν, καὶ τὸ αὔταρκες δὴ καὶ σχολαστικὸν καὶ ἄτρυτον ὡς ἀνθρώπῳ, καὶ ὅσα ἄλλα τῷ μακαρίῳ ἀπονέμεται, τὰ κατὰ ταύτην τὴν ἐνέργειαν φαίνεται ὄντα · n τελεία δὴ εὐδαιμονία αὕτη ἂν εἴη ἀνθρώπου, λαβοῦσα μῆκος βίου τέλειον · οὐδὲν γὰρ ἀτελές ἐστι τῶν τῆς εὐδαιμονίας

“s en fransk oversættelse af dette hos Hodoi Electronikai :

Si donc, entre les actions qui sont conformes à la vertu, celles d “un homme livré aux travaux d el “administration et de la guerre, l” vigtig par leur éclat et par leur betydning, mais ne laissent aucun moment de loisir, tendent toujours à quelque men, et ne sont nullement préférables par elles-mêmes, tandis que l “activité de l “esprit, qui semble être d” une nature plus nobel, étant purement contemplative, n “ayant d” autre fin qu “elle-même, et portant avec soi une volupté qui lui est propre, donne plus d” énergie (a nos facultés ); si la condition de se suffire à soi-même, un loisir exempt de toute fatigue corporelle (autant que le comporte la nature de l “homme), et tous les autres avantages qui caractérisent la félicité parfaite, sont le partage de ce genre d” activité: il s “ensuit que c” est elle qui est réellement le bonheur de l “homme, quand elle a rempli toute la durée de sa vie; bil rien d “imparfait ne peut être compté parmi les éléments ou conditions du bonheur.

Google Translate giver denne back-oversættelse:

Hvis derfor mellem handlinger, der er i overensstemmelse med dyd, en mands, der er givet til administrationens arbejde og krigen opvejet af deres glans og deres betydning, men efterlader ingen fritid, har altid tendens til noget formål og foretrækkes ikke af sig selv, mens sind, som synes at være af et mere ædelt, som rent kontemplativ, uden nogen anden ende end Tilsvarende, og som bærer med sig en fornøjelse, giver mere energi (til vores skoler), hvis tilstanden er tilstrækkelig for sig selv, en hobby fri for fysisk træthed (for så vidt som arten af adfærdsmanden) og alle andre fordele, der karakteriserer den perfekte lyksalighed, deler denne type aktivitet: det følger heraf, at det virkelig er menneskets lykke, når det har opfyldt hele sin livs periode for intet ufuldkommen kan tælles blandt elementerne eller betingelserne for lykke.

UPDATE : Jeg kunne kontakte David Archard og jeg spurgte ham, hvilken bestemt del af X .7 er udsagnet “og intet af værdi gik tabt” henviser til. Han sagde, at det blev brugt af en af hans bidragydere – Bhikhu Parekh.

Det blev brugt af en af bidragyderne til en samling, jeg redigerede – Bhikhu Parekh

okay, kontakter Lord Bhikhu Parekh nu … 🙂

Kommentarer

• Hvorfor ville nogen nedstemme dette? Dette fortjener et +1 bare for den enorme mængde arbejde, der blev lagt ned.
• @voithos ikke alle har en sans for humor, antager jeg haha – tak for opstemningen 🙂
• Ethvert svar endnu fra Lord Bhikhu Parekh?
• @Hugo Jeg har ikke ' t virkelig kontrolleret;)
• LMAO overhovedet, der pludrer når det kom fra The Critic. AHAHAHAHA." Neeeeeah Jeg vil synes videnskabeligt neeeeaahhhhh "