Hvordan sagde romerne “ god nat ”?

For alle ting engelsk til latin er det bedste sted at gå Smiths rigelige og kritiske engelsk – latin ordbog . For at få sætning, du “skal se under nat :

at have en god nat , bene quiescere, Plin. Ep. 3, 16, 4: som et udråb, godnat! bene valeas et quiescas.

Tibullus Elegiae 2.4.49 inkluderer placide med det:

Et “bene” discedens dicet “placideque quiescas.”

Og når han går, vil han sige: “Må du hvile godt og fredeligt.”

Det må have været noget almindeligt, for Fronto har det , men det kan ikke helt betyde “god nat” i engelsk forstand:

Sed post diem natalem tuum, si me amas, nox quae sequitur fac iam placide quiescas sine ullius instantis officii cogitatione.

Loeb oversætter det således:

Men hvis du elsker mig, så giv den kommende nat i fred og ro uden at deltage i nogen forretning, uanset hvor pressende det er.

Mærkeligt nok springer Loeb ud post … tuum , hvilket betyder “efter din fødselsdag.” placide quiescas betyder ikke “have en god nat”, men måske “må du sove godt” er ikke så langt væk, og betydningen af det kunne ændres lidt med fac kastet derinde.

For at ønske, at nogen skal sove, når de forlader dig, er det nok vale .

Du kan også introducere en eller anden variation af adv / adj + sovesal . Priapea (62.1a) bevarer disse linjer:

securi dormite, canes: custodiet hortum / cum sibi dilecta Sirius Erigone.

Securi dormite betyder ” sove godt. ”

Kommentarer

• OMG Jeg elsker Smith ‘ s rigelige og kritiske ordbog !
• @JoelDerfner Det ‘ er godt, er det ikke ‘? Det ‘ er ufuldkommen, da jeg ‘ finder ud af det og skal opdateres grundigt, men det ‘ er alligevel solid.
• Ja. Det ‘ er fantastisk, så vidt det går, men i hvilken grad engelsk har ændret sig siden offentliggørelsen gør det vanvittigt at du ikke hjælper til nogle ting.
• @JoelDerfner Løsningen er at læse ældre engelske værker! 🙂
• Ja, men der ‘ er kun så meget Bulwer-Lytton man kan læse ….

Jeg har brugt “quiescas quam optime”. Jeg kender intet præcedens, men det ser ud til at passe tilfældet.

Der er ingen grund til, at vi skulle forvente at finde en oversættelse, der passer til nøjagtigt alle omstændigheder, endda en så almindelig som god nat. Generelt brugte romerne latin i tusind år; det ville være usandsynligt, at anvendelserne forbliver i kraft uden ændringer i al den tid – ligesom vores eget udtryk ændrer sig og udvikler sig. Martial kan f.eks. Meget vel have ønsket en ledsager god nat i en sætning, der ikke blev fundet to hundrede år tidligere – og vi kan simpelthen ikke vide det. Jeg har ofte stødt på denne slags problemer i mange år med at oversætte til latin, og så længe ingen grammatikregel brydes, har jeg ingen skam ved at bruge et udtryk, der passer til situationen. Sådan kom jeg med at foreslå quiescas quam optime .

Kommentarer

• Jeg kan ikke fortælle dig, hvor begejstret jeg er over har du på siden med os! For dem der ikke ‘ ikke ved det, Mr.Bomuld er en ekstraordinær oversætter, der blandt andet har givet os Superbia et Odium (Pride and Prejudice), Fundus Animalium (Animal Farm) og Aur æ Inter Salices (Vinden i pilene). Mit latin er ikke nær godt nok endnu til at værdsætte disse oversættelser fuldt ud, men når jeg arbejder mig igennem dem, finder jeg igen og igen, at deres latinitet føles utroligt ægte. Velkommen, Mr. Cotton! Floreat, vigeat, valeat, et crescat!

Som nybegynder på dette site deler jeg efter oversættelse af digtet Gute Nacht (først udgivet 1823; revideret 1824) af Wilhelm Mueller fra Dessau. I denne tekst oversættes “Good night” på to forskellige måder, en gang som “Quiesce molliter!”, Derefter igen som “Sit fausta nox”. 1823-versionen af Winterreise-cyklussen blev sat til musik af Schubert som den første sang i hans egen Winterreise . De mindre ændringer, der blev foretaget i 1824, påvirker ikke oversættelsen. Den tyske tekst og forskellige oversættelser er nemme at finde på internettet.

NOX FAUSTA

Alienus immigravi,
alienus emigro.
Multas rosas ligavi
favente mi Maio.
Amo! canebat jomfru,
Nubes ei! parens.
Nunc nubila universa
velatque nix viam.

Non est mihi potestas
hoc differendi iter.
Callis mihi calcandast
hac nocte fortiter.
Mecum una it umbra lunae
velut kommer viae
albisque pratis quaero
vestigium ferae.

Canis, ulules vesanus
eri prae aedibus!
Molestus hic manerem,
fugaret iste erus.
Avet Venus vagari –
sic filia ut pater –
ab uno ad alterum ire –
Quiesce molliter!

Te somnio turbare
bellissimo nolim!
Ne strepitus audiatur,
claudam fores sensim!
SID FAUSTA NOX! Forespørgsler,
cur haec ceciderim
intellegesque quanti
tete aestimaverim.

Bemærk til rimskemaet: Originalen er kryds- rimede. Kun de to første koblinger i oversættelsen er krydsrimet. Dette er for at maksimere kontrasten med den urimede anden halvdel af koblingen. Kontrasten illustrerer det mellem sommerens håb og vinterens skuffelse. I resten af digtet rimer det sidste ord i den ene couplet med det sidste ord i det næste. I den sidste strofe, hvor højttaleren overvinder sin vrede tilstrækkeligt til at ønske sin tidligere forlovede held og lykke, deler alle fire kupetter det samme rim.

Jeg forbereder en oversættelse af hele cyklussen. Jeg har endnu ikke fundet en udgiver. Jeg er åben for rådgivning, både med hensyn til offentliggørelse og med hensyn til at forbedre min oversættelse. Før jeg sender flere numre, skal jeg afvente frugterne ved at dele dette, den længste. Forresten kan det synges til Schuberts indstilling, skønt hans rytmer skal tilpasses de kvantitative iambics på latin og lejlighedsvis triplet (canis, ulules i st. 3 og ne strepitus audiatur i st. 4).

I St. 3 har tyskeren: Die Liebe liebt das Wandern – Gott hat sie so gemacht. Når jeg oversatte til klassisk latin, har jeg været nødt til at gætte, hvad en hedning kunne have sagt. den kvindelige personifikation af kærlighed måtte være Venus. Hun blev skabt af Jupiter i den forstand, at han var hendes far. Som far, som datter: hun arvede hans promiskuitet, en vice, som den vrede unge mand ikke beskylder sin tidligere forlovede for , skønt han bebrejder hende indirekte (bellissimo er helt sikkert ironisk) for at acceptere et socialt mere fordelagtigt ægteskab, da hun allerede var engageret i deres kærlighedskamp, som hendes mor havde støttet på én gang.

anden halvdel af St. 2 er gådefuld. Én ting er kun sikker: Den unge mands rejse er endnu ikke begyndt. Han er stadig i huset. Det betyder, at nutid kun kan beskrive en vision, han har af den rejse, der endnu ikke kommer. Men hvad han mener med “en skygge af månen” (ein Mondschatten) er med vilje uklar.

Min oversættelse vender rækkefølgen af de første to koblinger i st. 3, som under alle omstændigheder er urolig og adskilt. Jeg har også “overtransleret” ordene: Var soll ich laenger weilen? Dette skyldes, at jeg er overbevist om, at digteren havde til hensigt at give ordspil på Langeweile “kedsomhed”, som i min oversættelse er repræsenteret af “molestus”.

Andrew Palmer, Zwijndrecht, Sydholland.

Kommentarer

• Velkommen til siden! Jeg formaterede digtet lidt. Selvom dette ikke ‘ ikke behandler, hvordan romerne ville have sagt det, er dette stadig et interessant bidrag. Tak!