Udover indict og dens forbindelser er det eneste andet ord jeg kender til med 〈ict〉 udtalt / aɪt / deiktisk , som udtales / ˈdaɪktɪk /. (Den har også forskellige forbindelser: anapodeictic, endeictic, epideictic .) Men det er på grund af 〈ei〉 ikke 〈ict〉.

Hvad der sker med tiltale er anderledes. Det plejede at være endite eller indite . ɴᴏᴛᴇ ᴡᴇʟʟ: Vi fik det fra fransk uden enhver c i den i første omgang. Så vi sagde aldrig, hvad der ikke var der. (Og faktisk eksisterer indite stadig, men nu med en noget anden betydning.)

Med hensyn til indict skriver OED2 dog, at der ser ud til at have været en del forvirring undervejs:

anklage / ɪnˈdaɪt /, v.¹

Formularer

• ɑ. 4-6 endyte, 4-7 endite, 6 endight (endict).
• β. 4-9 indite, 5 indyte, (6 indyght, 6-7 indight) .
• ɣ. 7– anklage.

Etymologi

ME. endite-n , a. AFr. endite-r at anklage, anklage, anklage, svarer i form til OFr. enditer , -ditier , -ditter , svarende på en sen L. type * indictāre , f. in- (in- ² ) + dictāre at sige, erklære, diktere. Men OFr. verbet registreres kun i sanserne gøre kendt, indikere, diktere, foreslå, komponere, skrive, instruere, informere, tilskynde, tilskynde (Godef.), så AFrs historie. og mig. ord er ikke klart. En tilsvarende med.L. indictāre at anklage, anklage, citeres kun af Du Cange i engelsk lovlig brug og synes kun at være den latiniserede form af AFr. og mig. verb, i overensstemmelse med hvilket igen ME. endite er blevet ændret til indite og (siden 1600) skrevet indict , selvom det talte ord forbliver indite . Se også indite v.

Følelsen af endite , indict , kan være opstået fra L . indīcĕre at erklære offentligt, taget som i Ital. indicere at fordømme (Florio); men det nærmer sig en følelse af L. indicāre at indikere at aflægge bevis mod; og det ser ud som om der i sen L. eller romansk havde været en vis forvirring af L.-verbene indicāre , indīcĕre , indictāre : således i Ital. har Florio Indicare , at vise, at erklære, at yde; også at afslutte og beskylde, som Indicere ; Indícere , til at intimisere, fordømme, manifestere, erklære; ·· også at anklage, appeachere eller afsløre; ‘ Indittare , at indite; også som Indicere ’; ‘ Indittore , en inditer, en fordømmer; også en intimator .

Så sammen med forskellige ord som gæld og ø , anklage blev tvivlsomt “latiniseret” ved at sætte et stille / nu-stille brev. Udtalen ændrede sig aldrig.

Kommentarer

• Deiktisk betyder ikke ' t virkelig passer – som du selv skriver, er det ' ikke udtalt / ait / der, men / aikt /.

Du spurgte " er der andre ord, der udtages på denne måde? "

Det plejede at være. Interdict plejede at blive udtalt interdite , men for mange mennesker var uvidende og vidste ikke den korrekte udtale og begyndte at bruge staveudtalen (eller måske antog de bare, at den kom fra latin, og brugte den latinske udtale og stavning), så nu udtaler vi det interdict .

Det kom oprindeligt fra det franske ord entredit , så der er ingen etymologisk grund til, at vi skulle udtale “c”. Ligesom indict tilføjede vi “c” til stavemåden baseret på de latinske rødder.

Fra OED:

Formularer: α. Mellemøstlig engelsk godkendelse, mellemengelsk enterdite. β. Mellem-engelsk interdite. γ. Mellem engelsk interdicte,

Ændringen af udtalen ser ud til at være sket for længe siden. Shakespeare skrev (i Phoenix og skildpadden )

Fra denne session interdict
Euery foule of tyrant wing,
Saue Eagle Feath “red King,
Hold obsequie så streng.

så nogle mennesker brugte staveudtalen omkring 1600.

Angiv kom til engelsk fra mellemfransk , mens andre “ict” ord — forudsiger , konflikt — kom på engelsk direkte fra latin og bevarede en mere latinsk udtale.

Kommentarer

• Hej, messinghat: dit er ikke et svar, men en antagelse. Giv venligst reference eller pålidelig information til spørgsmål. Tak