Hvornår skal man bruge “ im ” og “ er ” i stedet for “ i dem ” og “en dem?

På mange sprog er præpositioner og artikler undertiden kontraheret.

Obligatorisk sammentrækninger:

• an + dem + substantiv → am + substantiv
• i + dem + substantiv → im + substantiv
• zu + dem + substantiv → zum + substantiv
• zu + der + substantiv → zur + substantiv

Sammentrækninger, der kan forekomme i uformel tale:

• vor + dem + substantiv → vorm + substantiv

Hvad angår valg af forskellige tilfælde:
Hvis sagen kommer efter et verb, skal du vide, hvilken sag verbet kræver.

Dette svarer til viden om at afgøre, om den korrekte engelske sætning er “Jeg rører ved dig.” eller “jeg rører ved dig.” og meget ofte svarer konstruktionen med “til” til dativ på tysk og uden den til akkusativ på tysk. I lyset af den næste sætning kan det være mere nyttigt at tænke på den handling, der udføres “for” nogen, når dativet bruges.

For præpositioner igen skal du lære, hvilken sag de kræver, men en vigtig regel er: Hvis betydningen er, hvor noget er , så skal objektet tage dativet, hvis betydningen er, hvor det bevæger sig til, så skal objektet tage akkusativet. Bemærk, at dette afviger fra korrespondancen med “til” i foregående afsnit.

Det ville være godt at stille et mere specifikt spørgsmål, hvis du vil vide mere.

Kommentarer

• Schiller har også brugt " ueberm (Sternenzelt) " så vidt jeg husker . Er det normalt i daglig tale?
• @ArmenTsirunyan Hvor jeg bor, ikke kun " ü berm " men også " ü bern " bruges. Også " unterm " / " untern ", " durchn ", " i ' n ", " mitm ", " gerning " (til " mit der ") og så til bruges.
• Så for feminine substantiver fungerer " zur ", men hvis du har en præposition, var " i " så er du SOoL og skal bruge " i der "? Eller er det bare forkert?
• Der er så mange sammentrækninger, der findes, men ikke er anført i dette indlæg, mens indlægget på samme tid læser sig selv som om det præsenterede en udtømmende liste.
• Min tysklærer formulerede det således: Hold det kort, det vil sige bruge de såkaldte obligatoriske sammentrækninger, men hun nævnte også, at det ikke er en fejl at bruge et + dem i stedet for am, for eksempel. Jeg finder den fremhævelse, der er nævnt nedenfor af AGuyCalledGerald, et godt argument for ikke at være en fejltagelse og også for situationen, hvor du ikke ' ikke vil indgå kontrakt. / div>
  

  Svar

  I uformel tale kan der forekomme ikke-kontraherede udtryk som i dem Haus, an der Strasse osv., men altid i en betydning som i diesem Haus eller an dieser Strasse .

  A: »In welchem Haus wohnt er?«
  B zeigt auf das linke Gebäude und sagt: »In dem Haus.«

  Kommentarer

  • Er " i dem Haus, i dem ich damals lebte " virkelig uformel ?På samme tid kan jeg ikke erstatte den første forekomst af " dem " med " diesem " i den konstruktion (den anden er selvfølgelig noget andet).
  • @O. R. Mapper, du kan ' t erstatte det med " diesem " men stadig det hus, du taler om, er specificeret af Relativsatz. Jeg tror, specifikationen er den vigtige ting.
  • @ O.R. kortlægger, jeg er enig, man bliver nødt til at tilføje jenem til diesem . (Den anden dem bliver muligvis welchem .)
  • Forresten er dette en kommentar, ikke et svar. Men jeg markerer det ikke efter syv år;)
  • @CarstenS: Hvorfor ikke? For en besøgende, der ankommer her i dag, betyder det ikke ' ikke, om svaret blev sendt i går eller for syv år siden.

  Svar

  På skriftlig tysk skal du kun bruge de sammentrækninger, der er anført af Phira .

  Brug sammentrækninger:

  • i mønstret tale

    Etwas zum Besten geben, zur Schule gehen

  • i superlativer

    Hans ist am größten .

  • Hvis substantivet, som præpositionen er relateret til, allerede er indført eller af andre grunde ikke skal fremhæves ( fx hvis det ikke er vigtigt, hvilken det er), er det bedre at bruge en sammentrækning med en mindre “fremhævende” karakter:

    Ich bin zum Bäcker gegangen.

    men

    Et dem tag er i ch schon etwas vor.

  Hvis du er i tvivl, vil jeg råde dig til ikke at bruge sammentrækninger, da de har tendens til at lyde lidt “usødt”, hvis det er overbrugt.

  Kommentarer

  • Superlativerne er ikke sammentrækninger, da de heller ikke ændrer køn.

  Svar

  Und noch mehr:

  zu + der = zur (Ich gehe zur Schule)

  Aber die Frage war “ når ville man … “:

  Praktisch immer, ausser in sehr förmlichen Texten, wie in Gesetzestexten oder behördlichen Schreiben.