Jeg < verb > og er < resten af sætningen >

Denne sætning er et eksempel på Konjunktionsreduktion , den syntaktiske regel, der sletter gentaget materiale i sammenføjede bestanddele, for eksempel

• Bill vaskede opvasken og Bill fejede gulvet. ➝
  Bill vaskede opvasken og fejede gulvet.
• Bill vaskede opvasken og Bill tørrede opvasken . ➝
  Bill vasket og tørret opvasken.

Den relative klausul, der ændrer projekt i den originale sætning, er i fokus, så lad os få det ud af en underordnet klausul og se hvordan det ser ud:

• Jeg beundrer og er meget interesseret i projektet.

hvilket kommer fra

• Jeg beundrer projektet og Jeg er meget interesseret i projektet.

ved en helt normal anvendelse af konjunktionsreduktion.

Der er intet grammatisk galt med denne sætning.

Én ting, der kan få det til at føle sig forkert for nogle – men ikke andre; der “er en masse individuel variation her, da alle ud fra deres egne grunde udgør deres egne interne regler om, hvad der” lyder rigtigt “- er det første verbum til den sammenføjede VP ( beundre ) ikke påvirkes af person og nummer, mens det andet verbum ( am ) er bøjet for første gang person ental nutid.

Begge verber er naturligvis enige med det samme emne, men morfologisk i stedet for syntaktisk, hvilket kan give en vis lidelse for dem, der har brug for mere grammatisk parallelitet mellem sammenføjede verber.

En anden relateret vanskelighed kan være, at den bøjede form am er så tæt knyttet til dets subjektpronom I at det er vanskeligt at adskille dem, og faktisk det meste af tiden ” er kontraheret med I “m . Dette gør am til at føle sig ret isoleret derude.

Igen er dette ikke et grammatisk problem per se men det kan give anledning til nød i nogle læsere.

Jeg siger “ læsere ” fordi ingen siger sådan en sætning , selvfølgelig. Vi vil sige I “m i stedet for am ved at gentage emnet – og ikke tilføje nye stavelser, så timingen påvirkes ikke. Dette er tilladt syntaktisk, fordi konjunktion Reduktion er en valgfri regel, der anvendes til at reducere uvelkommen gentagelse, og i ethvert givet tilfælde er denne gentagelse muligvis ikke uvelkommen.

Kommentarer

• Fantastisk svar, tak. Faktisk er min mangel på komfort med denne sætning ” isolationen ” af ” er “.
• Er ikke ‘ t problemet snarere at beundre har en direkte objekt, hvorimod er meget interesseret i har et præpositionsobjekt? En zeugma eller ” konjunktionsreduktion ” kan arbejde med det i enkle sætninger, men kombinationen af (1.) forskellige slags objekter og (2.) en vis afstand mellem det første verbum og dets objekt kan være afskrækkende.
• @Cerberus: Jeg tror ikke ‘ at ‘ er et problem; Engelsk har masser af udtryksord, og det er generelt tilladt at blande dem i parallelle konstruktioner. for eksempel. ” (ophører) og (afstår fra) at gøre noget “.
• @EdwinAshworth: Du ‘ skulle spørge Greg om det. Han har muligvis ret, men jeg sigter ikke ‘ til at finde præcision i terminologi her i ELU; der er få sprogkundskere her, og vores uenigheder er for det meste irrelevante i denne sammenhæng.
• Jeg havde ikke mødt John, da han skrev, at “ingen ville naturligvis sige en sådan sætning.” Når vi mødes næste gang, håber jeg, at jeg ‘ finder lejlighed til det, heh heh.

Jeg er ikke kun enig i, at det er grammatisk korrekt, men jeg synes ikke det lyder mærkeligt eller usædvanligt.

Det engelske sprogs skønhed er dog, at der normalt er et dusin forskellige måder at kommunikere de samme ting på, så hvis du ikke er fortrolig med det, skal du i det hele taget bruge noget andet.

Grammatisk er der intet galt med det. Og koordinerer to af samme sætningstype; am og beundrer er verb, så du koordinerer bare to verbsætninger:

XXX er et projekt, jeg [[beundrer] og [er meget interesseret i]].

Hvis den sidste præposition får det til at føle sig akavet, kan du prøve XXX er et projekt, jeg beundrer, og som jeg er meget interesseret i.

Kommentarer

• Jeg tror nok OP føler konstruktion er lidt akavet, fordi to forskellige elementer fjernes – ” at ” (eller ” hvilken “, projektet) samt ” I “. Personligt er jeg enig i, at det kan være et skridt for langt med at skrive, men det ‘ er fint i uformel tale.
• Jeg er enig i, at den efterfølgende præposition er den eneste besværlige del af eksemplet.
• Jeg kan godt lide det meste af dette svar, men jeg synes, at den efterfølgende præposition er fin. Det foreslåede alternativ er derimod temmelig akavet.
• @FumbleFingers Sjovt, jeg vil sige det modsatte: det er fint at skrive, men jeg ville aldrig drømme om at sige det i uformel tale, og alle der gjorde det risikerer at komme lidt poncy-posh. I daglig tale vil jeg altid gentage underordneren og pronomenet: “XXX er et projekt, jeg beundrer, og som jeg er meget interesseret i”. På den anden side (for alcas og Bens punkt) ville jeg aldrig bevæge mig op i præpositionen, medmindre jeg bevidst gik efter en meget formel følelse. Jeg er enig med sneglbåd, at “… og som jeg er meget interesseret i” er forfærdelig klodset og unaturligt for mig.

Det er grammatisk korrekt, men det lyder som en “effekt” for mig eller som en zeugma. Disse retoriske effekter bruges bedre i en ordentlig sammenhæng, måske poesi, måske humoristisk, eller for at tiltrække læsernes opmærksomhed på tilstedeværelsen af din sætning. Her er det ikke tilfældet: du vil tiltrække læserens opmærksomhed på emnet (“XXX”), ikke til din skrivning.