Jeg undrer mig over Mishnahs originale tekst til den berømte jødiske idé om, at “den, der redder et liv […] redder en hel verden” ( Sanhedrin 4: 5). Engelsk fra sefaria.org lyder således:
“Det var af denne grund, at mennesket først blev skabt som en person [Adam ], for at lære dig, at Enhver, der ødelægger et liv, anses af Skriften for at have ødelagt en hel verden; og enhver, der redder et liv, er som om han reddede en hel verden. “ Og også for at fremme fred blandt skabningerne, at ingen ville sige til sin ven:” Mine forfædre er større end din. “Og også, så kættere ikke vil sige,” der er mange herskere ope i himlen. “Og også for at udtrykke den Helliges [velsignet være] storhed: For en mand slår mange mønter fra den samme dør, og alle mønterne er ens. Men kongen, kongen af konger, den hellige [velsignet være] rammer enhver mand fra det første menneskes dør, og alligevel er der ingen, der ligner sin ven. , hver person skal sige, “For min skyld blev verden skabt.”
… Men hebraisk læser således:
לפיכך נברא אדם יחידי ללמדך. שכל המאבד נפש אחת מישראל. מעלה עליו הכתוב כאילו איבד עולם מלא. וכל המקיים נפש אחת מישראל מעלה עליו הכתוב כאילו קיים עולם מלא. ומפני שלום הבריות. שלא יאמר אדם לחבירו אבא גדול מאביך. ושלא יהו מינין אומרים הרבה רשויות בשמים. ולהגיד גדולתו של הקדוש ברוך הוא. שאדם טובע כמה מטבעות בחותם אחד ויכולן דומין זה לזה. ומלך מלכי המלכים הקדוש ברוך הוא טבע כל אדם בחותמו של אדם הראשון ואין אחד מהן דומה לחבירו. לפיכך כל אחד ואחד חייב לומר בשבילי נברא העולם.
Undskyld mig, hvis der er en fejl i min forståelse af hebraisk, men det ser ud til, at Englænderne udelader en bestemmelse inden for de berømte sætninger om, at det reddede liv skal være jødisk (“מישראל”). Desuden, når jeg har set denne idé citeret eller henvist til i en ikke-tekstlig kilde – inklusive i shiurim givet af rabbinere – er den “jødiske” bestemmelse udeladt i oversættelse. (Jeg spurgte endda specifikt en femteårig yeshivastudent, om denne diskussion henviste til jødisk liv eller hele menneskeheden, og han sagde hele menneskeheden.)
Jeg kiggede lidt længere og fandt ud af, at nogle hebraiske udgaver Mishnaios (?) sætter ordet “מישראל” i parentes, men alle ser ud til at indeholde det. Så:
1) Hvorfor udelader de engelske oversættelser dette ord? Er det bare for darchei sholom / politisk korrekthed? Det virker underligt (til uærligt …)
2) Hvorfor er ordet parentes i nogle tekster? Er der nogen tvivl om dens nøjagtighed?
3) Hvorfor skulle den oprindelige tekst i første omgang indeholde “מישראל” i betragtning af sammenhængen? (Adam er trods alt en forfader til “ethvert menneske”, som klart anerkendt af mishnaen. Hvordan ville argumentet give mening, hvis det var begrænset til jøder?) [Jeg er ikke længere sikker på dette, da jeg har lært det en omtale af “adam” i Torah indikerer normalt jødedom. Men så fortalte nogen mig, at dette kun gælder Tanakh eller måske Chumash.]
Mit bedste gæt er, at alle disse tre er ryddet op i kommentaren, men desværre er det langt ud over mig at læse at … Kan nogen hjælpe os?
Kommentarer
- for hvad det ‘ er værd, / som et historisk snarere end teologisk punkt, siger koranen, at israels børn fik undervisning om, at hvis du redder et liv, er det ‘ som om du reddede hele verden
- @kouty til vores formål fortæller det os, at jøder omkring mohammed ‘ s tid (i det mindste ifølge mohammed ‘ s forståelse), havde ‘ det ikke nede som kun at redde et jødisk liv, men bare et liv / redder en person. vers 5:32 diskuteres meget tydeligt ved dette link answeringmuslims.com/2010/05/…
- @barlop Koranen ofte da laver fejltagelser om, hvad jøder troede på, eller hvad der står i jødiske skrifter, såsom dens fejlagtige skildring af historien om m ‘ raglim i den meget sura .
- @Fred sikker, tag det FWIW. Jeg ‘ er klar over, at mohammed ville blande tidsperioder og midrashim. Jeg tror ikke ‘ den slags mix ups er så relevante for spørgsmålet om, hvorvidt det ‘ redder noget liv eller redder en jøde . Selvfølgelig kan den eller de jøder, der fortalte ham om undervisningen, måske have forkert det, og han tilføjede ord som ” ondskab i landet ” og ødelagt det. Selvfølgelig ser jeg ‘ ikke på det som en slags prooftext!
- Tilgiv mig, hvis dette er gentaget eller på nogen måde upolitisk: Jeg ‘ er ny her. Jeg spekulerede på, om dette lærte stykke ville være til nytte for dig? mosaicmagazine.com/observation/2016/10/…
Svar
I manuskriptet Parma 3173 er der ingen “Misrael”;
I manuskriptet Budapest Kaufman A50 ikke mere;
Mishna of Mechon Mamre, Mishna Sanhedrin 4: 5 baseret på Rambams manuskript idem;
Således blev en enkelt person i verden skabt for at undervise at enhver, der mister en sjæl, Han er oprejst som om han havde mistet en hel verden; Og den, der opretholder en sjæl, er ophøjet som om der var en fuld verden.
I Shinuye Nussachaot Shas Mishnayot Vilna signaliseres forskellen mellem versioner.
Så oversættelsen på engelsk er ikke så mærkelig , kan være baseret på en af ovenstående citerede manuskripter.
Kommentarer
- kan du medtage datoerne for disse manuskripter?
- Jeg antager, at rambam ‘ s mishneh torah hilchot sanhedrin 12: 7 også, mechon-mamre.org/i/e112.htm men ville få det fra mishna
- Dette svar adresserer ‘ t de faktiske 3 punkter, der er skitseret i spørgsmålet overhovedet. Det påpeger kun, at der var tekstvarianter (forskellige nusachot) af Mishnah så sent som den tidlige Acharonim. Hvordan kan nogle varianter være generelle og henvise til Adam HaRishon, mens andre specificerer jøder, hvilket betyder sjæle fra Israel? Er en version forkert, eller siger de alle det samme med forskellig vægt?
- Dette emne og spørgsmål undersøges i den følgende artikel, som jeg fandt interessant: mosaicmagazine.com/observation/history-ideas/2016/10/…
Svar
I betragtning af sammenhængen med Mishnah – den proces, hvor nogen dræbes af Sanhedrinet – havde jeg altid antaget, at det henviste til en jøde, fordi kun jøder kan dræbes af Sanhedrin, da ikke-jøder ikke er bundet af Torah-loven, men at udsagnet også gælder for ikke-jøder. Jeg havde ikke kigget for langt ind i sugya, indtil jeg så dette spørgsmål (tak for det), og jeg bemærkede Tosfos Yom Tov på det senere citat fra Mishnah, bishvili nivra ha “olam – alle skal huske på, at det var for hans skyld blev verden skabt. Hvorfor? Siger Tosfos Yom Tov, at hvis den blev skabt for hans skyld, ville han ikke fjerne sig selv fra verden på grund af en lille smule synd – igen med henvisning til det faktum, at ikke-jøder er “bundet af Torah-loven.
Kommentarer
- Ikke-jøder er bundet af visse Torah-love, og de kan faktisk blive dræbt for at overtræde dem.
- Jeg don ‘ t har en kilde, men er ikke ‘ t der en Gemara et eller andet sted, der siger, at ikke-jøder på et tidspunkt ikke længere var bundet af Sheva Mitzvos Bnei Noach, hvorfor Geirei Toshav holdes så højt respekteret?
- @DoubleAA Men hvis der er en stor sag for en ikke-jøde, der overtræder en af sheva-mitzvoerne behøver sagen ‘ ikke retssag for en jødisk domstol. Dette virker som et interessant svar på at forklare divergerende versioner af den hebraiske tekst; sammenhængen med Mishna henviser mere jævnt til jøder (så nogle versioner tilføjer det ord), mens princippet gælder bredt for alle (så nogle versioner udelader det ord). Det ville være rart, hvis en kilde blev føjet til dette svar, men +1 i mellemtiden.
- Endnu en +1 til dette svar fra mig … god fortolkning, tak
- @ SAH gør sandsynligvis det, og at ‘ er dækket af Sanhedrin 56b. (Jeg tror. Et eller andet sted derude.) Gemara konkluderer, at ikke-jøder kræver et vidne, ikke to; en dommer, ikke tre eller treogtyve; og de kræver ikke ‘ ikke engang advarsel. Hvorfor disse kriterier er sande ville bestemt fortjene et andet spørgsmål.
Svar
Bavli [Sanhedrin 37a] siger “et jødisk liv”: 
Men Yerushalmi [Sanhedrin 4: 1 (22a)] gør ikke: 
Når de to Talmuds er uenige, Bavli vinder. Men her er de IKKE uenige. Den ene er simpelthen mere generel end den anden.
Svar
Dit spørgsmål er godt og er rettidigt, når vi nærmer os festivalen af påsken. Det besvares let og forstå, hvad det betyder at være Yisrael.
I parshat Bereshit og diskuteret i Midrash (blandt andre Bereshit Rabbah) introducerer det et koncept om, at skabelsen af Adam, der betyder Adam HaRishon, er en parallel model til skabelsen af hele universet ( HaAdam hu domeh l “Elyon ) som findes i Ramban til Bereshit 1: 26: 1 og også Pri Haaretz til parshat Tazria 4. Dette følger udsagnet, der findes i denne diskurs om parshat Bereshit fra Aish HaTorah .
Denne begrebsmæssige forståelse har basis i Midrashs verden. Toraen beskriver fødslen af Seth ved at sige, at han var i billedet af sin far Adam, som igen var i Guds billede:
På moderne sprog er det en fraktal Gd opretter et system eller en struktur, og den struktur gentager sig gennem alle aspekter af eksistensen. På samme måde følger strukturen af Mishkan og Mikdash den samme fraktal som findes i Torat HaOlah fra Rabbi Moshe Isserles.
Det er fra dette forhold, at sidestillingen mellem at ødelægge eller redde et enkelt (jødisk) liv sidestilles med at ødelægge eller redde hele universet / verden.
Konceptet, som Yisrael (uanset hvordan du vælger at forstå den titel) gik forud for skabelsen af universet (i 2000 år ifølge Chazal) skyldes, at både Yisrael og Torah kaldes Reishit som det er beskrevet i Bereishith Rabbah 1: 4; Tana d’Vei Eliyahu Rabba 14; Zohar 2: 119b; R. Dov Ber fra Mezheritch, Ohr Torah 2c-d. Denne idé og kilder til den kan også ses i denne diskurs fra Chevrat Pinto .
Planen var, at Adam HaRishon og hans efterkommere ville erhverve navnet / titlen Yisrael. En anden god kilde på engelsk med kilder, der er skitseret til at diskutere dette emne, kan findes på Aish HaTorah om Bereshit .
Tegnet for den arv var at Adam HaRishon blev placeret på det tørre land, der dukkede op midt i vandet i begyndelsen af hans skabelse.
På grund af de forskellige overtrædelser, der fulgte gennem mange generationer, blev den arv af Adam HaRishon, titlen af Yisrael, skulle begrænses til kun en bestemt linje af hans efterkommere. De, der var Tzaddikim. Og den linje er fremhævet i hele Sefer Bereshit gennem Avraham, Yitzchok og Yaacov. Men Avraham havde en tradition, som Moshe Rabbeinu fulgte, som sagde, at når denne titel faktisk blev tildelt, ville alle efterkommere af Adam HaRishon have mulighed for at gøre krav på det igen. Alt dette diskuteres meget detaljeret af Rabbi Moshe Chaim Luzzato i Derech HaShem 2: 4: 1-6 . Og dette følger som det, der findes på Jewish Virtual Library , der siger:
The Toraens budskab er for hele menneskeheden. Inden Gud gav Torahen til Israel, tilbød Gud den til de andre nationer, men de nægtede den; og da han gav Toraen til Israel, afslørede han den i den ekstraterritoriale ørken og samtidigt på alle de 70 sprog, så mænd fra alle nationer havde ret til den. Ved siden af denne universalisme lærte rabbinerne Israels og Torahens uadskillelighed. En rabbiner mente, at begrebet Israel eksisterede i Guds sind, allerede før han skabte Torahen. Alligevel, hvis det ikke var for at acceptere Torahen, ville Israel ikke blive “valgt”, og det ville heller ikke være forskelligt fra alle de afgudsdyrkende nationer. .
Ved udgivelsen af Torahen, specifikt ved splittelsen af Yam Suf, demonstrerede Gd, hvem der ville være arvingerne til den velsignelse til Adam HaRishon. Det var kun Israels menighed, der vandrede gennem vandet på tørt land, det samme tegn, der adskilte Adam HaRishon ved hans skabelse. Det omfattede blodet fra Avraham, Yitzchok og Yaacov og hele Erev Rav, der kom ud med dem. / p>
Erev Rav er de enkeltpersoner fra de nationer, som Torahen omtaler som Moshes folk, fordi Moshe insisterede på, at de fik lov til at komme med for at acceptere Torahen og opfylde Avrhams tradition. Zohar understreger, at Moshes beslutning var i direkte krænkelse af Guds instruks til ham om at forlade Erev Rav i Egypten. Mitzrim blev afvist og fik ikke lov til at følge dem gennem havet. Og som det er nedtegnet i Talmud, afviste alle de andre nationer Torahen.
Og det er af denne grund, at vores vismands ordsprog tilføjer ordet Yisrael til sætningen.
Ønsker du er en Chag kosher v “sameach!