“ nyfanget ”, “ fandangle ” og “ fandango ”

Følgende uddrag fra Grammarphobia sporer oprindelsen og de tidligste anvendelser af “nyfanget” og dets komponenter: “fang” og “fangled” .Der er virkelig ingen antydning til en mulig spansk oprindelse:

Spørgsmål 2):

• Dette adjektiv er sandsynligvis meget ældre, end du tror. “Newfangled” har eksisteret siden slutningen af 1400erne ifølge Oxford English Dictionary.

• Det udviklede sig fra et endnu tidligere adjektiv, “newfangle”, som muligvis er blevet optaget så tidligt som 1250. Oprindeligt henviste både “newfangle” og “newfangled” til mennesker, der var ivrig efter nyhed, skønt senere senere kunne henvise til nye og nye ting.

• OED siger, at “nybegynder” oprindeligt betød “meget (især overdrevent eller umådeligt) glad for nyhed eller nye ting; ivrig efter at tage nye mode eller ideer op; let båret af det nye. ” Det blev først registreret i omkring 1496 i en prædikebog af biskop John Alcock: “Boyes of fyfty yere of alder er lige så ny fangled som kun andre mennesker er. ”

• OED siger, at denne anvendelse af” nybegynder “til at beskrive nyhedselskende mennesker er” nu sjælden. ” Ordbogens seneste citat er fra Dorothy L. Sayers roman Clouds of Witness (1926):

  • “ Alle disse nyfængte læger gik ud af deres måde at opfinde underbevidsthed og kleptomani, og komplekser og andre smarte beskrivelser, der kan forklares, når folk havde gjort frække ting. ”

• I midten til slutningen af 1500-tallet , siger OED, folk begyndte at bruge “nyfant” til at beskrive ting, ikke mennesker: noget “for nylig eller for nylig opfundet eller eksisteret”, såvel som noget “gratis eller modbydeligt moderne eller anderledes end det man er vant til.” Det bruges stadig i disse sanser i dag.

Hvor kom “ newfangle ” og det senere “ newfangled ” fra ?

• Kilden er ifølge Oxford et arkaisk Gammelt engelsk verb, “fang”, som blev optaget som for længe siden som år 855 og lever stadig i nogle dialekter af engelsk.

• Oprindeligt til “ fang ”betød at forstå, gribe, tage, fange, angribe, omfavne eller blot starte. Men gennem århundrederne har det haft mange tilknyttede betydninger: at opnå, indsamle, komme til, modtage, tjene, byde velkommen og andre.

• Så etymologisk kan “nybegyndt” muligvis være beskrevet som nyligt beslaglagt , nybegyndt osv.

Så hvor kommer de skarpe tænder ind?

• Verbet “fang” gav anledning til et substantiv, første gang registreret i 1016 , hvilket betyder den ting, der er fanget eller taget – byttet eller plyndringen. Og det kom snart til at betyde en fangst eller en fangst , siger OED, og “også et tæt greb, et greb.”

• Substantivet “fang” fik en anden betydning i midten af 1500-tallet: “en hundetand; en brosme. ” Og flertallet” hugtænder “blev generelt brugt til at betyde” tænderne hos hunde, ulve eller andre dyr, der er bemærkelsesværdige for kæbens styrke. “

• Forbindelsen er let at forestille sig – fra verbet, der betyder at gribe til substantivet for bytte og endelig til ”fang”, der betyder rovdyrets tand. ”Selvom den brede semantiske sammenhæng mellem beslaglæggelse og skarpe hunde tænder er klar,” skriver John Ayto i sin ordbog over ordoprindelse, “den nøjagtige mekanisme bag udviklingen er ikke kendt.”

• Under alle omstændigheder var “newfangled” i brug længe før “fang” betød et dyrs tand, så der er ingen direkte nedstigningslinie, selvom der er en forbindelse.

Men vent et øjeblik. Vi har ikke diskuteret ordet “fangled”, som du formoder, skal være derinde et eller andet sted.

• Nå, der var sådan et adjektiv. Det blev først registreret i 1587 og betød “præget af skridt eller fodtøj” (et “skridt” er en lunefuld forestilling).

• Men “fangled” opstod ved en fejltagelse, siger OED gennem “en fejlagtig analyse af nyfanget.” Forfattere i det 16. århundrede antog fejlagtigt eksistensen af “fangle” som et substantiv og et verbum og følgelig som et adjektiv, “fangled.” “

• Antagelsen var naturligvis forkert, fordi “nyfanget” stammer fra det gamle verbum “fang”, ikke fra “fangle” og “fangled.” OED siger, at “fangled” er forældet nu. Det er dog udødeligt takket være Shakespeare, en af de forvirrede forfattere, vi nævnte.

• Vi ved, at han var fortrolig med “newfangled” fordi han brugte det tre gange i sine stykker og sonetter.Og i Cymbeline, der først blev produceret i 1611, antog han også, at der var et kortere adjektiv: “Vær ikke, som vores fangled verden, et tøj / adelsmand, end det dækker.” Så hvis Shakespeare og hans samtidige kunne tage det forkerte spring, er det måske ikke overraskende, at du også gjorde det.

Også ifølge til Sætningsfinderen der er ingen antydning til en mulig spansk oprindelse:

• Oxford English Dictionary rapporterer etymologi af newfangle (adj.) som : ny + “et ellers uattesteret adjektiv (sandsynligvis med betydningen” tilbøjelig til at tage “)”. Newfangle er blevet brugt som adjektiv fra det 12. århundrede den , først med betydningen “fanget op med en ny oplevelse “eller tilbøjelig til at blive så fanget. Senere kom det til at betyde ivrig efter nye ting eller nyhed, båret væk af hvad der er nyt. Fra omkring det 15. århundrede skifter det med nyfødt, hvilket betyder det samme.

• I dag bruges det ofte humoristisk til at betyde “Nyligt eller for nylig opfundet eller eksisterende, roman; gratis eller ubehageligt moderne eller forskellig fra hvad man er vant til” (OED).

Spørgsmål 1):

Oprindelsen til Fandango er stadig uklar, men der er ingen tegn på en mulig afledning fra det tidligere udtryk “nyfundne”:

• Den tidligste fandango-melodi findes i den anonyme “Libro de diferentes cifras de guitarra” fra 1705 og den tidligste beskrivelse af selve dansen findes i et brev fra 1712 af Martín Martí, en spansk præst . Fandangos første observation i et teaterværk var i Francisco de Leefadeals entremés “El novio de la aldeana” iscenesat i Sevilla, ca. 1720. I slutningen af det 18. århundrede var det blevet moderigtigt blandt aristokratiet og blev ofte inkluderet i tonadillaer, zarzuelas, balletter og operaer, ikke kun i Spanien, men også andre steder i Europa.

• Der er fremsat vidt forskellige påstande om fandangos oprindelse: dens forhold til soleá , jabera og petenera ; til den andalusiske malagueña , granadina , murciana og rondeña ; til canario og gitano ; til jota aragonesa .

(Wikipedia)

Spørgsmål 3):

Fandangle ser ud til at være det eneste udtryk, hvis oprindelse stammer fra den spanske Fandango :

• a) fandangle – Et ornamentalt objekt; gewgaw (1835+)

• b) fandangle – En forvirret overflod; generøs livlig diverse: kraner, ildfugle, ræve, flamingoer, en fauna, der er svær at tro på

• [midten af 1800erne +; fr østlige amerikanske dialekt fandango , “” en støjende forsamling, “” fra den spanske dans]

( The Dictionary of American Slang , fjerde udgave af Barbara Ann Kipfer, ph.d. og Robert L. Chapman, ph.d.)

Kommentarer

• Jeg ‘ er forvirret af formateringen her. Er alt dette ordret citater fra de linkede referencer?
• Jeg synes dette er et glimrende svar, fordi det er godt organiseret, jeg har kun en kritik at komme med, der ‘ er lidt for meget fed. Fed fungerer godt, hvis det bruges sparsomt. Det ‘ er uheldigt, vi kan ikke bruge forskellige farver eller understrege tekster. PS det ‘ er helt klart ellers.
• Hvis den tidligere betydning af nybegynder beskrev mennesker interesserede i hvad ‘ s nyt, snarere end ting, der er nye, skulle etymologien fra ” fang ” måske være mere ” beslaglagt af den nye ” end ” for nylig beslaglagt “? At både drenge og mænd var ” newe fangled ” kan let læses, da romanen har [fang] -ed dem.

Q. Kunne fandango have været en korruption af det mellemengelske udtryk nyfanget ?

OED tænker ikke og siger fandango (1766) fra ” Spansk fandango; angiveligt af afrikansk oprindelse “.

Q. Kunne nybegyndt i lyset af dets historie have været et spansk lånord?

Det ser ikke ud som det, da det har en lang historie tilbage til gammelengelsk med mange germanske kognater.

OED siger, at newfangled (c1496) er fra newfangle adj. + -ed suffix 1; og newfangle adj. (? a1300) er fra:

ny adj. + et ellers uattesteret adjektiv (sandsynligvis med betydningen tilbøjelig til at tage) < basen af fang v.1 + -le suffiks 1.

Mellemhollandsk nieuvingel, nieuvingelheit har en anden stamme vokal, og det er derfor svært at forholde sig direkte til Engelsk ord. Sammenlign måske også færøsk fangla for at prøve at få fat i (sammenlign -le-suffiks 3).

De siger dette fang v.1 (? c1200) betyder ” At få fat i, gribe fat, holde, gribe; at klemme, omfavne ” og etymologisk:

Common Germanic: Old English fón, redupl. stærkt verb, der svarer til gammelfrisisk fâ, oldsaksisk fâhan, gammelt højtysk fâhan (mellemhøjtysk vâhen, moderne tysk (digter) fahen), gammelnorsk fá (dansk faae, svensk få), gotisk fāhan < Oldgermansk * fanhan, preterite fefang-, participium fangano-. Omkring 1200 stammens fang-af fortidens participium fremstår som en nuværende stamme (infinitiv fangen) og erstatter gradvist den ældre form; en lignende ændring har fundet sted uafhængigt af de andre germanske sprog: sammenlign hollandsk vangen, moderne højtysk fangen, sen islandsk fanga (dansk fange, svensk fånga). Den svage fortid og fortid, der er særegne for engelsk, vises først i 14. århundrede .; de originale stærke former forekommer sjældent efter det 15. århundrede.

Q. Kunne nogen give en mere detaljeret udvikling af disse tre relaterede udtryk?

Se ovenfor for newfangled og fandango . Hvad angår fandangle (1835), synes OED ikke sikkert og siger, at det er et ” fantastisk ornament; nonsens, tomfoolery ” og etymologisk ” En vilkårlig formation; måske foreslået af fandango n. ”

Kommentarer

• Dette 1763 ordbog siger ” fandango ” er ” en dans, der bruges i Vestindien ” books.google.com/…
• Og denne bog fra 1764 siger, at ” Fandango ” danses på De Kanariske Øer bøger .google.com / … (synes at være oversat fra et endnu ældre spansk manuskript).
• @DavePhD Gode fund! Send ‘ em i til OED!
• Er det noget at gøre med skift af hatte ?