“ Slave ” vs. “ tjener ” i Colossians [duplikat]

Det kan være interessant at vide, hvordan disse vers er repræsenteret i Peshitta, da mange mennesker synes at tro, at det indeholder gammel oversættelse fra græske manuskripter.

I Kolossenserne 1: 7 er der ordet ܟ݁ܢܳܬ݂ܰܢ, som betyder en ledsager , medtjener , kollega . For bedre at forstå betydningen indeholder Payne-Smitch ordbogen nogle flere eksempler: ܟ݁ܢܳܬ݂ܰܢ er også en modstander i argumentet, træ er the af ild (“passer med sin natur”). Så den har en forestilling om at tjene hinanden på en eller anden komplementær måde.

Nu, i Kolossenserne 4:12 har Peshitta ܥܰܒ݂ܕ݁ܳܐ som på arameisk er et helt andet ord, men med klar betydning : tjener , en der tjener en anden. Dette er et meget generelt ord. Kongelig officer kan være en tjener og slave kan også være en tjener. Der er nogle tilfælde i Peshitta, hvor dette ord bruges i sammenhæng med at være slave eller være ikke gratis men dette ord i sig selv synes ikke at antyde slaveri. Jeg tror, at det ligner hebraisk עָ֫בֶד og עֲבֵד (Strongs s Concordance: 5650 og 5649 ). Du er nødt til at se i hvilken sammenhæng dette ord bruges til virkelig at forstå dets betydning.

Hvis man skal tro, at arameisk Peshitta er en oversættelse fra græsk, vil jeg foreslå at enten i Kolossenserne 1: 7 og 4:12 så skriftlærde / oversætter ikke nogen specifik betydning af slaveri i nogen af de to græske ord, eller måske havde arameisk ikke nogen passende ord til at udtrykke det.

Der er paralleller mellem kolosserne og Brevet til Philemon, som to missiver ser ud til at være skrevet af Paulus på samme tid (jf. Kol 4: 7-9 med Philemon 1:12 ). I Philemon 1:16 , henviser apostelen Paulus til Onesimus som Philemon” slave “( δοῦλος ).

På den anden side i Colossians 4: 7 Paulus henviser til Tichikus som sin medarbejder “bond-tjener” ( σύνδουλος ), men når han igen henviser til både Tykikus og Onesimus i samme sammenhæng Kolossenserne 4: 7-9 , henviser Paulus til dem begge som sin “elskede bror” ( ὁ ἀγαπητὸς ἀδελφὸς ).

I brevet til Philemon bad Paulus derefter Philemon om at betragte Onesimus som en “elsket broder” på samme måde som Paulus betragtede Onesimus som sin “elskede bror”. ( Philemon 1:16 ).

Med andre ord, når mennesker er andres ejendom (hvad enten denne person er Philemon og / eller Herren), så er betegnelsen “slave” ( δοῦλος ); når de samme mennesker er troende, er det foretrukne udtryk “elskede bror” ( ὁ ἀγαπητὸς ἀδελφὸς ) og / eller” bond-servant “( σύνδουλος ). Det vil sige, Paulus tilskyndede Philemon til ikke at betragte Onesimus som sin træl, men som sin elskede bror, fordi de var trosfæller. Ikke desto mindre var Onesimus stadig hans slave ifølge den romerske lov, hvorfor Paulus returnerede Onesimus til Philemon.

Sammenfattende betegner ordet “slave” personlig ejendom, men troende skal ikke betragte andre troende som slaver. uanset at de er egentlige slaver.Denne nuance ændrer på ingen måde vores status som slaver for Herren, som købte os med sit eget blod ( Apostelgerninger 20:28 og Åb 5: 9 ).

“Slave” vs. “tjener” i kolosserne

Det afgørende punkt her er ikke så meget “betydningen” af ordene “slave , “og” tjener “som det er måde for deres respektive anvendelser. Kristendommen har ofte givet ord en ny betydning eller import.

En tjener var ansat; nogen der ikke var ejet. Hvis en tjener ikke kunne lide sit job, arbejdsgiver, lønninger, arbejdsforhold osv., Var han / hun fuldstændig fri til at forlade jobbet / arbejdsgiveren og søge anden beskæftigelse andetsteds. I modsætning hertil havde en slave ikke sådan frihed til at vælge eller bevæge sig. En slave var bundet til sin herre uanset de tildelte opgaver, de betingelser, hvorunder han / hun blev gjort til at arbejde osv.

Paulus beskæftiger ganske grafisk tjener / slave med hensyn til både Messias og synd ( Romerne 6: 16-22 er et meget fremtrædende eksempel). Brug af medtjener ville være at understrege enheden i den fælles tro på Messias i modsætning til vores tidligere slaviske enhed i synd.

Tro på Messias frigør os fra syndens dødsgreb og placerer troende i en position af trofast lydighed mod ham. I både Kolossenserne 1: 7 og 4:12 finder vi Epafras i en sådan position af trofast lydighed mod Messias.