Oprindelsen til ordet “ hodie ”

Som det ofte er tilfældet med ting, der synes åbenlyse, er forklaringen på hodiē som en sammentrækning af hōc + diē faktisk problematisk og meget omtvistet. En teori er, at det er fra den bare stamme * ho-. En anden, der er fra den gamle . syng. * hōd * diēd (med sekundær skift af -ōdd- til -od-). Førstnævnte forekommer mig mere ligetil.

PS. Lewis og Short (1879) er næppe det sidste ord om Latin etymologi.

Kommentarer

• Et fragment fra Varro (ja, ikke at have fuld tillid til hans etymologiske stipendium) har " cum hodie dicimus, nihil aliud quam hoc die intelligitur. " I betragtning af at dette er den " indlysende " etymologi, kan du forklare hvorfor netop dette overvejes ed problematisk?
• @brianpck. Det ville involvere udviklingen af -ōcd- til -ŏd-. Jeg tror ikke, der er nogen parallel til dette.
• Sg. 23 af denne artikel argumenterer for denne etymologi. Også: hvordan forklarer dette de parallelle udtryk pridie og postridie ?
• @Alex B.Jeg spekulerer også på, hvorfor det blev slettet. Husk ' varmt ', hvorfor i alverden skal oprindelsen af hodie overhovedet bestrides? Den enkle forklaring kan ikke kun anvendes på latin (og engelsk) men på russisk сегодня , tysk heute , og uden tvivl også i andre.
• @ TomCotton. Ingen benægter, at " hodie " betyder " denne dag ". Spørgsmålet er kun sagsform (nominativ, ablativ, lokativ, bar rod?) Af den første komponent og den mystiske forsvinden af eventuelle konsonanter i slutningen af den første komponent.

Da det andet svar blev slettet, vil jeg lægge den traditionelle forklaring her.

den enkleste forklaring er nøjagtigt som du foreslog: hōc “denne” + diē “dag”, i oversættelsen af tid-hvornår. Dette er, hvad min gamle latinske lærebog sagde, som samt Lewis og Shorts ordbog:

hŏdĭē , adv. contr. fra hoc die, denne dag

Der er sket meget lignende afledninger på andre sprog:

• Engelsk “i dag” < Gammel engelsk tō “på” + “dag”
• Tysk heute “i dag” < Old High German * hiu tagu “denne dag” (jf. Tag )
• Hollandsk vandaag “i dag” < van “af” + daag “dag”
• Loftet græsk τήμερον “i dag” < * kyā- “dette” (muligvis roden til latin cis ) + ἡμέρα “dag”

Og latin har lignende ord:

• prīdiē “på dagen før “< Gammel latin pri ” før “(rod af prior ) + diē
• postrīdiē “dagen efter” < posterō + diē

I kommentarer til det andet svar gav brianpck yderligere bevis ce Et fragment af Varro ( nummer 11 her ) nævner:

… et cum hodie dicimus, nihil aliud quam hoc die intelligitur.

(Min oversættelse 🙂

… og når vi siger “i dag”, forstås ingen anden betydning undtagen “på denne dag”.

For en mere moderne og videnskabelig kilde, der sandsynligvis gjorde betydeligt mere forskning end Varro, denne artikel argumenterer for den samme etymologi.

Kommentarer

• 1907 er næppe " moderne ". Alligevel, som jeg sagde ovenfor: Ingen benægter at " hodie " betyder " dette dag ". Spørgsmålet er kun sagsform (nominativ, ablativ, lokal, bar rod?) Af den første komponent og den mystiske forsvinden af eventuelle konsonanter i slutningen af den første komponent.
• Gamle etymologier som Varro ' er ikke ' t bevis for alt undtagen antikke overbevisninger om etymologi (som ikke er noget mere pålidelig end deres tro på nogen anden videnskab).
• Jeg er ikke ' t uenig; folkets etymologi er morsom, men temmelig ubrugelig. Ville bare bringe den anden almindelige forklaring op med, hvilket bevis jeg ' har set for det, hvilket tilfældigvis ikke er meget: Jeg har ingen god forklaring på od < ōcd enten. (Og det ' er betydeligt mindre klart end afledningen af et af disse andre ord.)