Jeg er interesseret i etymologi af ordet “tilgiv”. Det er interessant, at det engelske ord “tilgiv”, det tyske ord “vergeben” og det franske ord “pardonner” deler det samme mønster: for + give ver + geben par + donner mener jeg participle + ord som “give”. Hvorfor er det sådan?
Kommentarer
- Forgive : – fra for-, her sandsynligvis " fuldstændigt, " + giefan " giver " – Følelsen af " for at opgive lyst eller magt til at straffe " (sen gammelengelsk) er fra brug af en sådan forbindelse som en germansk låneoversættelse af vulgært latin * perdonare (oldsaksisk fargeban, hollandsk vergeven, tysk vergeben " at tilgive, " Gotisk fragiban " at give; ". etymonline.com/index.php?term=forgive
Svar
Roden er den latinske " perdonare " (for at give fuldstændigt), som bogstaveligt talt blev vedtaget af Gammeltysk og senere af gammelengelsk hvor " " per " blev " til " med betydningen helt:
Roden til “tilgiv” er det latinske ord “perdonare”, hvilket betyder “at give fuldstændigt uden forbehold.” (At “perdonare” er også kilden til vores engelske “benådning.”)
Da det latinske “perdonare” blev optaget i Germansk forfader til engelsk, det blev oversat stykke for stykke, hvilket gjorde resultatet, hvad sprogforskere kalder en “calque” (fra den franske “calquer”, at spore eller kopi) en bogstavelig translitteration. “Per” blev erstattet af “for”, et præfiks, der i dette tilfælde betyder “grundigt” og “donare” med “giefan” (“at give”) .
Resultatet, “ forgiefan, ”dukkede op på gammelengelsk, hvilket betyder“ at give op, tillade ”såvel som“ at give i ægteskab. ” På moderne engelsk har” tilgiv “også taget på betydningen af “at tilgive for en lovovertrædelse”, “afkald vrede over” (“Jeg tilgiver dig for at fodre bønne-tacos til min hund”) og “at opgive et krav på” (som i “tilgive en gæld”).
( Orddetektiv )