Var de hellenistiske jøder og hebraiske jøder i stand til at tale hinanden ' s sprog i Apostelgerninger 6: 1?

Selvom det er tvivlsomt, om vi kan komme med et endeligt svar på disse spørgsmål, er der nogle beviser for, at i det mindste nogle af Jesus (hebraiske jøder) disciple kendte ikke græsk godt.

I sin kirkelige historie III.39 bevarer Eusebius skrifter af Papias, biskop af Hierapolis (AD ca. 60–130), hvor Papias rapporterer ord om ”den ældste”. Der er en løbende dialog mellem lærde om, hvorvidt “den ældste” er en henvisning til apostlen Johannes.

Den ældste plejede også at sige dette: “Markus, der var tolk af Peter, skrev nøjagtigt alle at han (Peter) nævnte, hvad enten Kristus siger eller gør, dog ikke i orden. For han var hverken lytter eller ledsager af Herren; men bagefter, som jeg sagde, fulgte han Peter, som tilpassede sin lære efter behov, ikke som om han lavede en samling af Herrens ord. Så Mark gjorde ikke nogen fejl ved at skrive ned på denne måde nogle ting, da han [Peter] nævnte dem; for han var opmærksom på denne ene ting, ikke at udelade noget, han havde hørt, og ikke medtage nogen falsk erklæring blandt dem. ” (Eusebius, EH, III.39). Papias kommenterer også om Matthæusevangeliet: “Matthew skrev oraklerne på hebraisk (dvs. arameisk) tunge.” (Eusebius, EH, III.39)

McDowell, J., & McDowell, S. ( 2017). Bevis, der kræver en dom: livsændrende sandhed for en skeptisk verden. Nashville: Thomas Nelson.

Hvis Peter ikke kun brugte en amanuensis til at nedskrive sine breve, men også til at oversætte dem, ville det forklare forskellen på græsk mellem hans to bogstaver, hvis han brugte forskellige oversættere. Bemærk det græske mellem Peters to bogstaver adskiller sig nok til at få nogle til at sætte spørgsmålstegn ved forfatterskabet til 2. Peter.

Selvom Papias ikke specifikt siger, at Matthew skrev sit evangelium på hebraisk / arameisk, ser det ud til at indikere, at Matthews første toner, han brugte til sit evangelium, var hebraisk / arameisk.

Græken i Johannesevangeliet og bogstaverne er meget enkel, selvom han havde boet væk fra Judæa i nogen tid. Johannes var sandsynligvis omkring 18, da han var sammen med Jesus. Hvis John kendte græsk på det tidspunkt, ville du tro, at han ville være blevet mere flydende senere i livet.

Josephus skrivning giver noget indblik i det første århundredes sprog i Israel:

Jeg har også gjort meget for at opnå læring fra grækerne og forstå elementerne i det græske sprog, selvom jeg så længe har vænnet mig til at tale vores eget sprog, at jeg ikke kan udtale græsk med tilstrækkelig nøjagtighed: (264) for vores nation opmuntrer ikke dem, der lærer sprog fra mange nationer, og pryder således deres diskurser med jævnhed i deres perioder, fordi de ser på denne form for præstation som fælles, ikke kun for alle slags fritidsfolk, men for så mange af tjenerne som du vil lære dem.

Josephus, F., & Whiston, W. (1987). Josephus værker: komplette og uforkortede (s. 541). Peabody: Hendrickson.

Jeg har foreslog mig selv af hensyn til dem, der bor under romernes regering, at oversætte disse bøger til græsk, som jeg tidligere komponerede på vores lands sprog og sendte til de øvre barbarer; Jeg Joseph, søn af Matthias, ved fødsel en hebræer, også en præst og en, der i første omgang selv kæmpede mod romerne og blev tvunget til at være til stede ved det, der blev gjort derefter, er forfatteren af dette værk. / p>

Ibid., s. 543

Dette er ikke et bestemt svar og henvender sig ikke til de hellenistiske jøder. Jeg vil gerne se mere information om besvarelse af disse spørgsmål.

Her er Edersheims svar på det sprog, som Jesus brugte. Den antikke jødiske litteratur understøtter hans svar.

Hvis græsk var sprog for retten og lejren og faktisk må have været forstået og talt af de fleste i landet, folks sprog, også talt af Kristus og hans apostle, var en dialekt af det gamle hebraiske, det vestlige eller palæstinensiske arameiske. Det virker underligt, at dette nogensinde kunne have været tvivlsomt. En jødisk Messias, der vil opfordre sit krav til Israel på græsk, synes næsten at være en selvmodsigelse. Vi ved, at templets og synagogenes sprog var hebraisk, og at rabbinernes adresser skulle tages i folkesproget Aramæan – og kan vi tro, at Messias i en hebraisk tjeneste kunne have rejst sig til tale til folket på græsk, eller at han ville have argumenteret med farisæerne og de skriftkloge på den tunge og især husket, at dets undersøgelse faktisk var forbudt af rabbinerne?

Edersheim, A. (1896). Jesus Messias liv og tider (bind 1, s. 129-130). New York: Longmans, Green og Co.

Dette er bare en udokumenteret anekdote i mine egne dage. For mange år siden var den traditionelle visdom, at hebraisk var udslettet, da Johannes dåberen var ankommet. I de senere år er dette blevet udtalt ikke sandt, og at det ikke døde i yderligere hundrede år eller deromkring. Jeg nævner kun det for at angive, hvor vanskeligt et spørgsmål dette er at besvare!

Aramæisk betragtes et andet sprog, men det skal bemærkes, at det mere er en dialekt af hebraisk. Faktisk tror jeg, at der tales arameisk i Israel, men de kalder det bare hebraisk.

Græsk var lingua franca af imperiet, snart erstattet med latin.

Da Paulus talte til jøderne i Jerusalem på hebraisk, blev mængden tavs:

[Act 22: 2 KJV] 2 (Og da de hørte, at han talte på hebraisk til dem, holdt de mere stille: og han sagde,)

Jeg formoder, at bibelsk hebraisk kun blev brugt til studiet af Torah. Da Paulus var højtuddannet, kendte han sit hebraisk. Så de blev imponeret.

Konventionel visdom siger, at selv en stor fisker ville have lejlighed til at interagere med græsk spea kers og ville i det mindste have haft en arbejdende mands kendskab til græsk. Jeg har ikke en anelse om grækere havde nogen grund til at lære hebraisk eller arameisk, men jeg tvivler stærkt på det.

Vi har også lejligheder med aramæisk oversættelse til græsk med i skrifterne:

[Åb 9:11 KJV] 11 Og de havde en konge over sig, det er englen i den bundløse hul, hvis navn på hebraisk er Abaddon, men på græsk har [hans] navn Apollyon.